|
Cruyffs klumme: Guardiola var trofast overfor sig selv (4. maj) Af Johan Cruyff (El Periódico) |
Ser man bort fra matematikken, så er ligaen vundet. Det var dagen,
øjeblikket, skuepladsen og rivalen til at bekræfte det som man allerede vidste:
at Barça er den værdige mester. I sport er der i 90%
af tilfældene retfærdighed. Og i lørdags, på Bernabéu, var der ikke plads til
tvivl. Før kampen var der to ting. En, at Barça havde fået mange point, scoret
mange mål og indkasseret færre end nogen. Det hele med en satsning som hele
verden kunne lide. I den anden ende af bokseringen Real Madrid. En komplet omgang
uden at tabe. 17 sejrer og et uafgjort i 18 kampe.
Ciffermæssigt havde man gjort det umulige. Forskellene mellem den ene og den
anden var måden. Med undskyldning til de største Real Madrid fans, så stod
kampen til et sikkert 2tal grundet sympatien de to aspiranter fremkaldte.
Hvorfor gik Guardiola ud med alt? Ja, det var Bernabéu, men han
gjorde det ikke grundet prestige. Han gik ud med alt fordi det var dagen og det
var øjeblikket hvor en titel skulle afgøres. Han gik ud med alt, fordi han var
trofast overfor det han har forsvaret tusind gange i løbet af denne sæson. Den
vigtigste kamp er den som du skal spille. Ikke den der kommer. Og hvis du oveni
kan vinde en titel, så gør det via den hurtige vej og undgå vanskeligheder.
Uden at tænke på London
Han havde sikkert sparet nogen med ni points forspring. Men med
bare fire og andre lige så svære runder foran sig, forbød han sine spillere at
kigge imod Chelsea. Ikke engang at skæve. Onsdagens
kamp er en anden, med andre omstændigheder. Hvorfor gik Guardiola ud med alt?
Fordi han har været sådan i størsteparten af kampene. Fordi holdet har vænnet
sig til at spille på en meget konkret måde. Hans beslutning byggede på to ting:
afprøvet ydeevne og fodboldspillernes tro på sig selv. De føler sig godt tilpas
ved at spille sådan. Mere er der ikke. Og jo, der var en tavlematrice. Som at gøre Eto’o ør i højresiden og anbringe Messi mellem
kæderne. Han fandt Xavi og Iniesta så mange gange, at bolden forsvandt for Real
Madrid.
Real Madrids midterforsvarere er gode, hvis de har markering som
holdepunkt. Når de mister det, føler de sig utilpasse. Godt tænkt af Guardiola
og rigtig godt udført af hans fodboldspillere. Og ikke bare de tre små. Alle
gjorde det de skulle gøre, uden at søge den personlige hæder. Ingen ønskede at
træde frem, og dette selvom det var dagen, skuepladsen og rivalen til at falde
til fristelsen.