Cruyffs klumme fortsat:
For de tre små var det nok med deres kvaliteter og deres nærhed
til at forenes med succes. Derimod var Eto’os arbejde på kanten for mig
værd at rose. For at de andre kunne brillere, skulle han gøre det rigtig godt
på hans plads som ikke var hans normale. En gang imellem må man ofrer sig, og
han gjorde det velvidende at han ville få vanskeligt ved at komme længere med
sit individuelle mål: Den Gyldne Støvle. Han satte holdet før sin egen
interesse. For mig, to skridt fremad hvad angår hans modenhed. Hvad angår
Henry, så endnu engang denne kommentar omkring hans to mål: Arsenals Henry.
Nej, hos Arsenal fik han to pasninger i dybden, hvilket var meget anderledes.
Teknisk den samme fodboldspiller.
Den snu Hiddink
Og på onsdag Chelsea. Gentager Guardiola sin angrebsformular?
Barça har så rigeligt vist at, ved at spille på sin egen måde er man meget
stærk. Men modstanderen ser det også. Og Hiddink vil
tage midler for at undgå det. Hvilke? Det ved vi ikke endnu. På Camp Nou var
han meget snu. Han deaktiverede Barças pres fremme,
reducerede tabet af bolde næsten til nul tæt på sit mål og sprang over
Barcelonas midtbane. Med dette satte han en af modstanderens egenskaber ud af
spil. Kunne jeg lide det? Slet ikke. Forstår jeg ham? Desværre ja. I en så stor
kamp gik han efter fordelen for sine egne. Efter dette Real Madrid-Barça,
får Hiddink igen en samling Barça variationer som der
skal arbejdes med og tilpasses for at få bugt med dem. I fodbold giver to og to
ikke altid fire og endnu mindre hvis du foran dig har en gammel ræv som Guus.
Det som fungerede som tusind vidundere på Bernabéu behøver ikke at få samme
udfald på Stanford Bridge. Det som der ikke er tvivl om er, at Barça skal være
trofast overfor sig selv, da man har midler ud over individuel talent og man
har en fordel fra start: man kan bruge to af tre mulige resultater. Som på
Bernabéu.
Casillas, den bedste
Og uanset om man når forlænget spilletid, så scorer Barça normalt.
Hjemme og ude. Det sjældne er at score seks. I dette tilfælde var det ikke
engang nok. Man scorede et halvt dusin. Men samtidig gjorde man Casillas til
Real Madrids bedste spiller. Og dette er ensbetydende med at man altid leder
efter målet. Derfor, fordi vi taler om et hold som hygger sig og får andre til
at hygge sig, overraskede det mig negativt at kampen endte netop i 90. minut.
Ikke engang et sekund ekstra trods en bunke udskiftninger. Og man skal ikke
komme til mig med at det var for at afslutte en ydmygelse af hjemmeholdet. Og
dem som har det sjovt og får andre til at have det sjovt? Tæller det ikke?
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
04-05-2009 07:25