Zambrotta:
Jeg kan gå 15 gange med frem uden at lide fysisk
Sport 9. marts 2008
Spørger: Ignasi Sagnier
Oversættelse: John B. Jensen
Hvordan vil De gøre status over Deres indsats denne
sæson?
Jeg begyndte med at have to
eller tre temmelig dårlige måneder. Nu er jeg i gang med at forbedre mig, og nu
føler jeg mig godt tilpas på alle måder. Nedturen jeg var ude for er normal på
topplan blandt fodboldspillere. Man kan ikke altid være på 100%, hverken fysisk
eller mentalt, og det er noget som folk godt kan forstå.
Der er nogen som ikke forstår det.
Det som er sket for mig er
ikke vanskeligt at forklare. Man spiller mange kampe i løbet af sæsonen, og det
fysiske og mentale slid er noget som man ender med at anklage. Desuden havde
jeg nogle personlige problemer som jeg ikke vil forklare nærmere, men som også
påvirkede.
Talte De med Rijkaard om dem?
Det gjorde vi. Han så at
jeg var en smule nede moralsk og han spurgte mig om hvad der skete. Vi fik det
på det rene, og på det tidspunkt foretrak han at satse på andre spillere som
var mere i form. Det var en beslutning fra misteren som var imod mig, men som
jeg fuldstændig forstod, uanset hvor meget en fodboldspiller ikke kan lide at
være på bænken.
Gik De ned moralsk?
Det skete aldrig. Sådan er
det ikke for mig. Det som sker er at du kan tabe en smule selvtillid og så
bliver du urolig over at se at du ikke er med i planerne for holdet.
Og hvordan har De fået det udbedret?
Ved at arbejde. Der er ikke
nogen anden måde. Det lyder velkendt, men det er bare sådan. Du kan spille en
meget dårlig kamp, men sådan som kampkalenderen er, har du tre dage efter en
anden hvor du kan genvinde din kredit. I fodbold er du det værd som din sidste
optræden er værd, og dette er noget som spiller ind til fordel for dig og imod
dig. Desto flere kampe du deltager i, desto flere muligheder for at vise dig
for publikum har du.
Når man er verdensmester, irriterer det så at se sig på
bænken?
Det er ikke det mest
passende, men du forstår det og du adlyder det hvis det er til gavn for holdet.
Nu føler jeg mig godt tilpas, og når jeg siger dette er det sådan at jeg kan gå
15 gange med frem i angrebet uden at lide fysisk. Jeg ser tingene klart. Jeg
vover i nogle situationer. Jeg prøver ting som jeg, hvis det var anderledes,
ikke ville gøre.
Hvilken slags spiller betragter De Dem som?
Her spiller jeg på en helt
anden måde end jeg gjorde hos Juventus. I Italien er det mere direkte fodbold,
mens man hos Barça berører bolden mere. Man udfører et spil af højere kvalitet.
Hos Barça går jeg mere med i angrebet, fordi det er grundtanken bag spillet, og
man ender med at at blive opsuget af det.
Hvordan havde De det med at publikum piftede af Dem efter
det uskyldige straffespark som De begik imod Levante i ligaen?
Det fandt jeg uretfærdigt.
Jeg bør erkende at de smertede mig og påvirkede mig i nogle minutter, fordi jeg
ikke er en mand som skjuler sig for noget, og jeg ofrer mig altid. Jeg er ikke
en af disse fodboldspillere som fjerner benet på en fodboldbane. Det har jeg ikke
gjort i Italien og jeg gør det heller ikke hos Barça. Jeg er en af dem som
tænker at man må give det maksimale. Ikke 100% men 110% og derfor forstod jeg
ikke at nogen tvivlede på mig og piftede af mig for at begå en sådan fejl. Det
er sandt at folk betaler billetten for at se kampen og er frie til at mene. Men
jeg brød mig ikke om det.
Derefter forstod man Deres fejl og klappede ad dem.
En god fan forstår til
sidst at en forsvarsspiller kan begå fejl såvel som en angriber kan misse tre
mål i en kamp. Imidlertid fæstner jeg mig ikke ved pibekoncerten. Jeg fæstner
mig ved reaktionen fra mine holdkammerater da vi fik kontrol over kampen, og de
omfavnede mig. Det er den slags ting som viser det gode sammenhold som der er
her.
Vil De erkende, at vi hos Barça ikke har set den store
Zambrotta fra VM i Tyskland.
Vi får ham at se. Man kan
ikke sammenligne det som man gør på landsholdet ved et VM hvor man maksimalt
spiller syv kampe med indsatsen hos Barça i en sæson på ni måneder og 50 kampe.
Du har andre motivationer, og den personlige status bør blive anderledes.
Og holdet, hvordan ser De det?
Det er fint. Det er ikke en
dårlig sæson, og heller ikke tæt på. Vi er med i tre turneringer og vi håber på
det hele. Man kan ikke bede om mere.
Er man ikke noget uregelmæssig?
Det afhænger af hvordan man
kigger på det. Som jeg har sagt håber vi på det hele, og jeg tror ikke at der
bliver så meget uregelmæssighed. Det er vanskeligt altid at være god. Man må
huske på, at der er mange landsholdsspillere, og dette bruger man til sidst som
årsag. Men jeg tror ikke at man kan tale om en dårlig spillestil. Det er ikke
altid muligt at spille med glans.
Sidste år talte vi om forhåbninger og det endte skidt. Er
I i stand til at vinde de tre titler?
Det er en mulighed. Det er
vanskeligt, men vi må ikke sænke ambitionerne. Hvis jeg skal vælge håber jeg på
Champions League, selvom jeg ikke vil lade noget blive liggende på vejen.
Kan det blive imod jer at være med i tre turneringer?
Det er ikke skidt. Det vil
sige at holdet har den korrekte indstilling og er godt antændt. Sidste år slap
de fra os, og det var en oplevelse som ingen vil gentage. Det hårdeste slag var
elimineringen imod Getafe. Puh!
Kan I vinde ligaen?
Problemet er at vi venter på at Real Madrid snubler. Så
fortsætter vi det som de hvide gør, selvom de vil benægte det. Hummm. På en
måde.
Gianluca Zambrotta begynder at være træt af at man i hvert interview og ved hvert pressemøde altid spørger ham til hans fremtid. Hans navn indgår konstant på spillekuponerne hvor det handler om hvilket hold han spiller for den kommende sæson. Silvio Berlusconi roser ham og vil hente ham til Milan, og hos Barça siger man at man regner med ham. Men Zambrotta bliver ved med at koncentrere sig om Barça. “Det eneste jeg ved og som er nedskrevet og underskrevet er at jeg har kontrakt med Barça til 2010. Derfra planlægger jeg ikke noget andet. Jeg kom for at vinde titler hos dette hold, og som alle ved har jeg endnu ikke vundet nogen”, udtaler italieneren resignerende. Det som ikke er mindre sandt er at fodboldspilleren altid er på alles læber og ingen ville vædde en menu til ti euro på at italieneren fortsætter hos Barça den kommende sæson: ”Jeg ved ikke hvorfor man altid taler om mig. Det er rigtigt når jeg siger til dig, at jeg er tilfreds hos Barça, og at forholdet til alt og alle er fremragende. Hvor vil jeg afslutte min karriere? Tja, det ved jeg ikke. Der er mange år til jeg trækker mig tilbage og beslutter det”, ytrer den polyvalente forsvarsspiller fra Como med et smil.