En stille fodboldsnak
mellem Xavi og Iniesta
El Periódico
26. maj 2009
Journalistisk
bearbejdelse: Marcos López og David Torras
Oversættelse
John B. Jensen
Xavi:
For mig er Barça en følelse. Det er som en lidenskab man ikke har
taget bidslet af. Jeg har været culé så længe jeg har
været ved mine fulde fem, og derhjemme er det noget man altid har oplevet
meget tæt på. Det er en følelse. Tja, det ved du godt. Du
lever dit liv her, og du er så meget culé som nogen.
Iniesta:
Barça er mit liv. Jeg har været her i 13 år. Det er
længere end i Albacete og i min landsby Fuentealbilla.
Jeg føler mig som en i gruppen. Og jeg har altid sagt at Barça
praktisk taget har givet mig alt. Både mig og min familie. Desuden er
Barcelona en fantastisk by og man lever et luksusliv.
Xavi:
Og oveni har vi haft heldet og privilegiet at opfylde drømmen vi havde
om at spille på førsteholdet. Her arbejder man rigtig godt i
ungdomsafdelingen. Særligt i de senere år. Men det er meget
vanskeligt at nå op, for du skal være nummer et på din plads.
Og se bare nu. Der er seks, syv, otte hjemmefra blandt de 11 der starter, samt
dem som er på bænken. Det er en vild succes.
Iniesta:
Det er sandt. Det er slet ikke let. Når du tænker på
fremtiden har du illusionen om en dag at komme til at spille på
førsteholdet. Forestil dig at spille en Champions League finale. Det er
noget af en omgang. Man bemærker at folk identificerer sig meget med os.
Du har ret. Det er en vild succes for ungdomsafdelingen.
Xavi:
Tænker du meget på finalen? Netop nu gør jeg det ikke meget.
Jeg ved at den er der, og hver dag er den tættere på. Men jeg
forsøger at gøre det samme som altid. Men det er rigtigt at
når kampen kommer, vil jeg bemærke en kilderen
i maven. På den måde bliver det anderledes.
Iniesta:
Jeg har tænkt mere på skaden. På uvisheden om jeg ville kunne
spille eller ej. Og sådan bliver det ved.
Xavi:
Andrew, du som har bragt os hertil. Kom så. Lad os tale om målet.
Du ved godt, at jeg råbte efter dig. Men jeg ved ikke om du hørte
mig. Jeg var meget tæt på. Ca. to meter fra. Eftersom bolden ikke
kom let, tænkte jeg at du ville få den under kontrol og at jeg
så kunne få den, fordi den kom tæt på mig og at det
så blev lettere. Det var godt du ikke rettede dig efter mig. Og så
rykker du og sparker, og da jeg så bolden gå ind, så var der
ekstase.
Iniesta:
Ja, bolden kom i en meget lige linie, og sådan var det vanskeligt at
få fat på den. Men jeg havde ikke tid til at tænke. Jeg
fyrede den af sted, og det gik jo godt. Senere så jeg på tv at jeg
anbragte venstre ben en smule bagude for at søge mere plads. Ser du, jeg
scorer få mål, fordi jeg sparer mig. (Han griner).
Xavi:
Det var vidunderligt. Det var virkelig en af de bedste fornemmelser jeg har
haft. Jeg så det praktisk taget som tabt. Jeg kiggede på uret. Lidt
mere end 70. minut. Udvisning af Abidal. 72, 75 og 78. Wowww.
Vi havde praktisk taget ikke haft en chance, og det var tættere på
2-0 end på 1-1. Og du siger at det gik os elendigt. Og så rettede
du det. Jeg synes at det fodboldmæssigt var lidt retfærdigt.
Overfor holdet og overfor dig.
Iniesta:
Ja, i det sidste minut, og vi havde næsten ikke skudt på mål.
Jeg blev helt tosset. Og desuden befandt vores tilhængere sig i denne
side hvor vi fejrede det sammen. Jeg husker at den første der griber fat
i mig er Leo, senere kommer Bojan. Og bagefter på billederne ser du den sprint som Pinto tager, samt
Víctor og misteren. Man får
gåsehud bare ved at huske det.
Xavi:
Det var rigtig dejligt. Meget. Desuden så fortjener du det. Du har
knoklet meget for det. Du spillede ikke finalen i Paris. Jeg har altid sagt at,
det var en af de største uretfærdigheder som jeg har set. Og jeg
sagde det til dig dengang: "Det er utroligt at du ikke spillede, Andrés".
Jeg ved ikke om beslutningen var Rijkaards eller Ten Cates.
Det var godt at du senere kom ind, for vi havde været presset nede en
time. Du skulle ind.
”Kom så min dreng”.
Iniesta:
Det er noget som man fæstner sig ved. Hvis jeg skal sige sandheden til
dig, så regnede alt og alle med at jeg skulle spille. Men jeg lugtede
noget. Jeg havde en mærkelig fornemmelse. I kampen forinden, imod
Sevilla, spillede jeg 15 minutter, men Van Bommel kom slet ikke ind. Det var en
kæp i hjulet. Men OK. Jeg spillede, og det vigtigste er at vi vandt.
Xavi:
Og så er vi der igen. Og vi to er sammen. For det er klart at vi kan
spille sammen, ikke? (Han griner).
Iniesta:
Selvfølgelig kan vi det. Her og på landsholdet. Det gør en
gal når man hører, at vi ikke kan spille sammen.
Xavi:
Så meget. Jeg oplevede dette engang med Pep. Det var forfærdeligt.
Når der er to personer forsøger de altid at sætte dem op
imod hinanden. Det er det samme når man sammenligner dig med Leo.
Når de udpeger to spillere, så skal vi beslutte hvem der er den
bedste. Sådan noget vås. Hvis den ene spiller i den ene side og den
anden i den anden! Jeg har altid kæmpet imod dette. Dengang med Pep satte
denne situation mig i en stor knibe. Han havde altid været mit
forbillede, og det var som om der var interesse i at sætte mig op imod
ham. I at få det til at virke som om jeg ville tage pladsen fra ham. Men
det jeg ville var at spille sammen med ham! Ligesom det nu er med dig. Det
gør mig helt tosset. Jeg siger ikke det der til dig om at vi har samme
gener. Men hvad betyder det! Hvis du har et plus som jeg ikke har, og jeg gerne
ville have det. Du har det samme som mig, og der ud over så er du…
Jeg ligner Pep mere og du mindre, fordi du har evnen til at distribuere og til
at slippe fri. Den slags mangler man her i dag.
Iniesta:
For mig var Pep også et forbillede, og nu er det en ekstra motivation at
have ham som træner. Og selvfølgelig har han da en særlig
forkærlighed for folk af huset. Således glæder det mig at vi
der kommer herfra i denne sæson føler os vigtige. Lovprisningerne
går normalt altid til dem udefra.
Xavi:
Og oveni er det normalt at vi falder i hak grundet vores position og vores
måde at spille på. For eksempel når der skal gives
instrukser. Pep giver os fire koncepter omkring modstanderen, som hvordan vi
skal komme af med bolden, hvor tomrummet er og så ikke meget mere. Han
ved hvad han ønsker. Og tja. Han er lidt ligesom dengang han var
spiller. Nogle dage er han mere entusiastisk og andre derimod kommer han mere
tavs. Han anbringer sig i sin egen verden. Som jeg siger, så er han en
smule mystisk. (Han griner).
Iniesta:
Ja, ja, ja. Du ved godt hvordan misteren er. Men
forestil dig hvad det betyder for mig at have ham her. Han var mit idol, sammen
med Laudrup, og nu træner han mig. Wow! Se
på hvor godt vi har haft det alle sammen i år: misteren,
spillerne og tilhængerne.
Xavi:
Kanon. I år har jeg haft det skide skægt. Der har været kampe
hvor vi har måttet lide, men størsteparten har vi nydt meget,
særligt her på Camp Nou. Alt gik så hurtigt at du siger: 'gude gud, når vi har scoret tre og vi ender med
uafgjort'.
Iniesta:
Målfesten fra den dag imod Lyon og imod Bayern.
4-0 i første halvleg. I en Champions League kamp! Og du bemærkede
at folk blev helt vilde. Du nyder det meget. Du løber frem og tilbage,
og det er som om du ikke bliver træt, og når du har det så
godt, bliver alt lettere.
Xavi:
Og således er vi nået til Rom. Fornemmelsen jeg har
er at vi har gennemført en rigtig flot sæson, men at den
kan blive forvandlet til den bedste i historien. Og dette er en motivation. Du
har roen fordi du har indfriet forventningerne, fordi vi har vundet to titler,
og du ved at i en finale i Champions League kan alting ske. Men samtidig
tænker du: Man må udnytte dette. Hvem ved om du igen får
denne mulighed!
Iniesta:
For nogle måneder siden tænkte vi på at nå frem til maj
med muligheden for at vinde ligaen og være med i Copa del Rey og
Champions League. Nu har vi ligaen og Copa del Rey, og vi mangler Rom. De siger
det allerede. Der er ikke to uden den tredje. Bare det dog bliver sådan.
Vi går efter det. Det ville være sejt. Forestiller du dig det,
Xavi? At vinde Champions League imod Manchester
United! Og særligt efter det år som vi har haft.
Xavi:
Det bedste er måden vi har gjort det på, Andrew. Ved at spille
fodbold.
Iniesta:
Det er rigtigt. Derfor tager vi til Rom som altid. For at angribe. For at
spille fodbold.
