Xavi spiller landskamp nr. 100
Sport 25. januar 2011
Spørger: Javier Miguel
Xavi Hernández har ikke bare skrevet historie med Barça. Efter al
sandsynlighed bliver han senere denne sæson spilleren der hos sin klub har fået
flest officielle kampe. Men denne fredag når han 100 landskampe for Spanien i opgøret
imod Tjekkiet i Granada. (Folk der kan se spansk TVE kan fra 21 50 opleve
kampen direkte. Denne kanal kan gratis ses med parabol via satellitten Eutelsat "Hot Bird 8". Zubizarreta
(126), Casillas (117) og Raúl
(102) er de spillere der hidtil har overgået de 100 kampe i den spanske
nationaldragt.
Deres seneste etape på landsholdet har
været den sødeste. Men Deres start som landsholdsspiller var vel ikke just en
dans for roser?
De første 30
kampe var de mest vanskelige. Jeg spillede ikke regelmæssigt. Nogle gange blev
jeg udtaget og andre gange ikke. Jeg kom ind i anden halvleg. Jeg var med ved
VM 2002 under Camacho og det blev en god oplevelse.
Men jeg afsluttede ikke med at deltage. Ved EM 2004 spillede jeg ikke et eneste
minut under Iñaki Sáez, som
havde stor tillid til mig. Men holdet var sammensat. Alt ændrede sig i takt med
at Luis Aragonés overtog holdet. Det gav mig et plus
i selvtillid. Og ikke bare hvad angår mig. Han talte meget med spillerne, og
han kom op på værelserne for at tale om ting der havde med holdet at gøre.
Xavi i en kamp for det spanske landshold imod USA (4. juni 2008)
Var det som ændrede tingene VM i
Tyskland?
Luis’ adfærd
var utrolig. Jeg havde brækket korsbåndene, og han sagde til mig at jeg skulle
tage det roligt og at han ville vente på mig. Han ringede til mig. Han sendte
fysioterapeuterne til Barcelona. Alt det motiverede mig under genoptræningen. Men
jeg kom med til VM i en prekære fysisk tilstand. Så
sagde jeg til mig selv, at jeg burde give ham noget tilbage som tak for
tilliden, som det nu var. Holdet begyndte at vinde. EM kom, og personligt
begyndte jeg at agte mig selv højere. I pressens øjne overgik jeg fra at være
en almindelig spiller eller en god spiller til at blive anset som en
støttebjælke både i Spanien såvel som på verdensplan. Jeg skylder Luis Aragonés meget i min karriere.
Luis skubbede Dem frem. Men hvilket
minde har De om debuten hos Camacho imod Holland i
Sevilla?
Jeg var 20 år.
Det var en rigtig dejlig fornemmelse. Et øjeblik jeg havde ønsket mig, selvom
vi tabte venskabskampen. Træneren sagde til mig ”spil som du evner, knægt. Som
hos Barça. Gå ud og spil med ro. Jeg tror på dig”. Camacho
havde samme stil som Luis Aragonés. Han var uheldig
ved VM 2002 og der var en beklagelig dommer i kvartfinalerne.
De påtog Dem ansvaret for at skyde et
af straffesparkene imod Korea.
Jeg skød det
tredje, netop før Joaquín brændte. De scorede derimod
på de fem. Det var en streg i regningen. Vi havde holdet til at nå langt, og
særligt når man spillede imod Korea. Men det er klart når dommeren annullerede
to mål imod os der var helt i orden.
Er dette Deres værste minde, eller var
det ikke at få lov til at spille ved EM 2004?
Ja, kampen
imod Korea var det værste. Ved
På hvilke måder udskilte den snu rad
fra Hortaleza (Aragonés)
sig?
På alle. Psykisk,
taktisk, åndeligt og hvad krav angår. Han er en legende.
Hvad angår Luis’ egenskaber, har man
altid fremhævet hans behandling af spillerne. Er De enig i den generelle
opfattelse?
Man må tilbede
Luis. Han holder umanerlig meget af dig, han kræver af dig og siger dig tingene
ligeud. Og det er sådan fodboldspillere helst vil have det. I dag tør mange
folk ikke at sige os visse ting grundet vores stjernestatus. Han var ligeglad. Se
på hvad der skete med Raúl. Det var lige meget om du
hed Antonio eller Pepito. Han kunne sige ”Pepito, De laver noget makværk”. Det havde ikke betydet
noget for ham om det var Cristiano eller Messi.
Viste han især duelighed ved at fjerne ‘den
gamle garde’ som Raúl, Michel Salgado
og Cañizares?
Du skal gøre
det du føler er rigtigt. Han følte, at han måtte lave sit hold, og det gjorde
han. Han fik os til at stå tæt sammen og gav os vildt meget selvtillid. Han
sagde til os, I skal gå ud på banen, for jeg har rygrad til at modstå. Gå ud og
gør det som I evner. Her er det mig der påtager mig skylden. Jeres træner vil
forsvare jer til døden ved pressemøderne. I skal ikke gøre jer bekymringer.
Var der for mange nerver på i
omgivelserne før man vandt EM?
Vi havde meget
pres. Jeg mindes en plakat som sagde: ‘Contador, Nadal… Hvornår bliver det jer?’ Det var en plakat der
fulgte os rundt på alle fodboldbaner i Spanien. Nu er det hele rigtig dejligt,
men det var ikke let, når man måtte lytte til hvordan man kaldte os pengebegærlige
eller forretningsfolk.
Kvalifikationsspillet op til slutrunden
i Østrig og Schweiz var særlig vanskelig?
Vi tabte i Nordirland
og Sverige, og desuden en venskabskamp imod Rumænien. Iniestas
mål på Old Trafford i en anden venskabskamp imod England tjente til, at vi fik
en ny start. Det var ikke let. Luis er urimeligt undervurderet i spansk
fodbold.
Hvad tilførte Del Bosque
gruppen der var skabt af Aragonés?
Vicente er et besindigt menneske. Han er meget
human. Da han ankom, lavede han mindst muligt om. Han foretog et par ændringer,
som med Busquets og Piqué. Ellers introducerede han nogle taktiske variationer.
Men han har ladet os fortsætte ad samme linje. Han er et komplet menneske. Han
er meget intelligent. Han blev mødt af en vindergruppe, og han skulle ikke lave
om på mange ting. Han er meget human, god til dialog og man må takke for at han
har så ydmyg en indstilling. Andre havde ændret alting, for at han skulle stå
over alt andet. Men Vicente er slet ikke spor
egoistisk.
Puyol, Xavi, Piqué og Valdés på vej hjem fra
landskamp.
Desuden rystede han ikke på hånden ved
at have tiltro til Barça blokken, på trods af hans fortid hos Real Madrid og
det pres man kunne give ham i hovedstaden.
Det er ikke
let. Men til syvende og sidst har han ladet sig føre med af det han så. En
fodboldspiller som Pedro skal du lade spille. Det samme gælder Busi eller Piqué. Der er ikke nogen bedre.
Blev hans håndtering af nederlaget imod
Schweiz afgørende for at man vandt VM?
Han og Fernando
Hierro gjorde det rigtig godt. De sagde til os, at vi
slet ikke havde begået nogen fejl. Det havde været den slags uheld der er i fodbold.
Vi så kampen senere, og det kunne ikke forklare det. I en gruppe er det vigtigste
talentet og at der er gode folk.
Hvor længe vil De blive på landsholdet?
Så længe jeg føler
for det. Nu går det godt og jeg nyder det. Jeg tænker allerede på det EM vi har
foran os. Jeg ved ikke om benene holder til det efter EM. Enten stopper jeg, eller
også sker det modsatte, og jeg fortsætter. Jeg går frem kamp for kamp. Nu når jeg
så de hundred, og så ser vi. Jeg er meget glad og stolt. Skaderne har respekteret
mig. Man har vist mig tillid. Jeg er meget irriterende. Jeg vil altid spille!
Bemærker De at være steget et trin op efter
EM?
Folk er resultatorienterede.
Det er virkeligheden. Jeg har gennem hele livet altid følt mig værdsat af trænerne
og medspillerne. De kender betydningen og rollen en midtbanespiller har og en forsvarsspiller.
Noget andet er medierne.
Hvad hentyder De til?
Tja, at der i fodboldspillet
er en virkelighed og i medierne en anden. Jeg mindes en historie fra starten af
min karriere, da jeg ringede til min mor før en kamp med Barça. “Van Gaal har sagt at jeg skal spille”, og hun svarede mig: “du skal
ikke spille. Det har de sagt i fjernsynet”. Forestil dig det! Jeg føler mig
værdsat af mine egne, som er dem jeg har nær mig.
Og værdsat af figurer som Platini, som de dedikerede trøjen De vandt VM i til.
Jeg husker ikke
hvad jeg tog på. Præsident Villar (o.a. for det
spanske fodboldforbund) sagde til mig, at Platini var
der. Og selvfølgelig skulle jeg give ham den.
I disse dage modtager De konstant anerkendelser.
Den seneste fra Deres holdkammerat Javi Martínez, som sammenlignede Dem med Zidane.
Det er store
ord, og jeg takker for at en holdkammerat som jeg har et godt forhold til siger
det.
Tror De at De med tiden bliver
betragtet som den bedste spiller i spansk fodbolds historie?
Jeg kan ikke
lide at tale om hvem der er den bedste. Jeg synes det er det bedste landshold i
Spaniens historie. Vi anerkendes i hele verden, og alle har vi vundet
