Xavi: Jeg kan godt lide at folk er euforiske

Sport 5. marts 2011

Spørgere: Javier Miguel og Jordi Gil

 

Er det på baner som Valencias at man vinder ligaen?

 

Ja, for det er der du plejer at miste point. I de seneste to år har vi tabt fire point der. Valencia er et hold som presser dig, som vil have bolden og ikke giver dig lov til at være spilstyrende. Mange tænkte at vi ville fejle i Valencia, og de fik en lang næse. Der er ti kampe tilbage, og vi har endnu hårde opgaver, men i går slog vi hårdt i bordet.

 

Hvad blev afgørende.

 

Vi vandt ved at kæmpe for sagen.

 

Ja, men Valencia dominerede i tyve minutter.

 

Det hele var på grund af banen. Den var meget tør. Det satte sine foreskrifter. Det var som at spille på gulvtæppet derhjemme. På en våd bane er det let at kontrollere præcist. På Mestalla hængte bolden fast. Du kiggede ikke engang efter afleveringen. Jeg sagde til Iturralde i halvlegen, at han skulle forlange banen vandet. Men dommeren sagde til mig, at der ikke var et regelsæt om dette.

 

Dette er også grundet det hierarki man har, ikke?

 

Ja, men jeg blev overrasket over det hos Valencia. De vander altid banen. Emery har udviklet Valencias fodboldspil, og det overraskede mig at han lavede den slags kneb for at bremse os.

 

 

Ændrede Pep på sine sædvaner overfor spillerne grundet hans rygproblemer?

 

Det eneste er at han gennemførte taktikmødet siddende, fordi man så at han havde det rigtig skidt. Om fredagen havde vi allerede set, at der var sket et eller andet, for Pep beklager sig aldrig over noget.

 

Endnu en demonstration af hans stærke engagement, at han ledsagede holdet trods sin tilstand.

 

Det er sådan vi føler det. Vi kommer jo herfra. Pep er den første til at indskærpe det, og han kræver det af sig selv. Du kan ikke kræve, hvis du ikke er selvkrævende. Pep er et forbillede for os. Han gav os en lektion i moral og offervilje.

 

 

Hvordan føler man det, når man slår den ene rekord efter den anden?

 

Rekorderne tjener ikke til noget, hvis vi ikke vinder ligaen. Hvis vi ikke vinder ligaen, er vi ligeglade med rekorderne. Real Madrid fik 96 point sidste år. Det er deres pointrekord i ligaen, og det tjente ikke til noget.

 

Bliver man svimmel ved at se på det I har udført i disse to et halvt år?

 

Nej. Svimmel blev jeg, da jeg så at vi var nr. 12 eller 13 i tabellen. Nu går vi ud på banen med overlegenhed. Vi ved at vi vinder kampen. Alle løber. Alle arbejder. Ved træningspassene er folk flyvende.

 

Hvordan kan man bremse folks eufori?

 

Jeg kan godt lide at folk er euforiske, og særligt i sådan en krisetid som vi oplever. Lad folk nyde det og bakke op. Vi derimod skal være forstandige.

 

Kan man drømme om The Triple?

 

Selvfølgelig! Det kan man indlysende nok vinde, men det er meget svært. I Champions League vender tommelfingeren mere opad end nedad. Vi kan komme en runde videre. Vi spiller hjemme. Det er op til os selv. Copa del Rey finalen bliver vanskelig, fordi vi spiller imod Real Madrid. I ligaen ser det bedst ud, men selv når det er gået sådan, har man set større overraskelser.

 

 

Pep sagde at kampene imod Arsenal bliver afgørende for sæsonen. Ser De det sådan?

 

Vi har pligt til at komme videre. Vi spiller hjemme. 2-1 imod os er ikke så dårligt et resultat. Vi skulle have afgjort tingene dér. Med 1-0 er vi videre. Det hele er på vor side, selvom Arsenal er et hold som man skal regne med, særligt offensivt. Men jeg er optimistisk og jeg tror på at vi kommer videre.

 

Med Valdés og Puyol?

 

Jeg tror på at de bliver klar til Arsenal. Men det er skader man skal passe på med. Det er ikke let at have med at gøre.

 

 

Så De billedet af Messi der på banen rettede anklager imod Villa, fordi han ikke havde spillet ham i kampen imod Valencia?

 

Sådan noget sker under pres. Jeg bliver også vred på Alves. Valdés råber til mig, at jeg skal dække første stolpe. Puyol at jeg ikke skal presse. Leo bliver også vred. Han er et menneske. Helt ligesom Cristiano. Og jeg bliver sågar gal på dommerne, og så siger jeg hvad som helst til dem.

 

Men at se Messi brokke sig sådan er underligt.

 

Lad os se om du ikke også bliver vred på jobbet. Alle bliver vrede.

 

Jeg insisterer på at det ikke var normalt.

 

For at være nummer et i verden skal du have karakter. Han har let ved at forstå folk og tænker aldrig på hvad der er til egen fordel. Han tænker altid på medspillerne. Men under tiden slår det klik for dig. For mig er det sket i tusindvis af gange.

 

Hvordan bærer De det med de gule kort?

 

Jeg har tre kort. Alle for brok.

 

Det ser ud som om det er Pérez Lasa der giver Dem flest gule kort.

 

Jeg forstår ikke en dommer der ikke går i dialog. Ham kan man ikke engang tale med. Den anden dag sagde jeg til ham: Hør lige. Jeg er Barcelonas anfører. Under tiden har man brug for at forstå folks følelser bedre.

 

Også de unge dommere?

 

Ja, de unge som Mateu Lahoz taler mere. De fører dialog med spillerne. Men det gør Iturralde også. Sågar forklarer han dig årsagerne til at han giver dig kortet eller hvorfor han fløjter for det ene eller det andet.

 

 

Cruyff hævder, at hvis Real Madrid er mere træt, er det pga. deres spillemåde. Er De enig med ham?

 

Han har ret. Di María spiller individuelt; Ozil individuelt; Cristiano individuelt. De laver nogle løb på tredive eller fyrre meter. Det er normalt at de bagefter er trætte. Hos Barça er den eneste som spiller i fuld galop Leo. Vi er mere til positions- og kombinationsspil. Real Madrid er mere individuel og til høj fart. Det er normalt at det slider.

 

90% af trænerne siger, at det slider mentalt og fysisk at spille imod Barça.

 

Det tror jeg også, for når man ved træning laver en runde og jeg står på midten og den så vristes fra mig, så begynder mine ben at ryste. Holdkammeraterne på landsholdet siger til mig, at det at spille på camp Nou er en prægtig omgang. At det for dem er frygteligt at spille imod Barça. Det er normalt at de ikke gør det så brillant og at de fysisk begynder at blive slidt. Her i dag koster det at være Barças modstander.

 

Har det nogen sinde været omvendt?

 

Nej. De hold der har forvoldt os mest besvær som Villarreal eller Valencia har blot kunnet tage bolden fra os i tyve minutter.

 

Går De ind til pressemøderne med en bestemt kommunikationsstrategi?

 

Så som?

 

Mourinho har sagt, at Barcelonas spillere hele tiden følger en linje Guardiola og klubben har fastlagt i deres udtalelser.

 

Hvis at sige det man føler er en kommunikationsstrategi, så følger jeg skam en. Nu tænker jeg det jeg siger som Pellegrini. Jeg siger ikke alt det jeg tænker.

 

Xavi scorer første mål i 5-0 sejren over Real Madrid mandag d. 29. november 2010.

 

Trætter det med Mourinhos fortsættende kritik og hentydninger overfor Barça?

 

Det vigtigste er det som sker på banen. Det andet er som om han messer. Jeg ved ikke hvorfor han gør dette. Han må kunne lide det. Jeg vil ikke engang tale om Mourinho. Vi udtaler os velopdragent og respektabelt. Vi tager til de forskellige stadioner og folk beundrer os. Folk hilser på dig på venlig vis. På San Mamés fik jeg noget af et bifald. Også imod Betis.

 

Er Spanien blårødt?

 

Tja, ikke så meget. Det som skam er rigtigt er, at folk føler sig identificeret med vores spil, fordi man forelsker sig i det. Opførselen inde på banen er også meget betydningsfuld. Vi er almindelige mennesker som spiller fodbold. Når vi vinder over modstanderen, ser man ikke at de bliver gale. Det er hvad der er at sige. Vi er ikke en cirkus.

 

 

Vier jeres modstandere tilbage fra starten?

 

Jeg ved ikke hvilke kampe I ser. For mig at se spiller modstanderne med en aggressivitet som bare pokker.

 

Hvordan ville De føle det, hvis der derhjemme var seks ‘paparazzi’ som ventede på Dem?

 

Det hele overrasker mig en smule. Sågar sportsaviserne, for de har blandet forskellige ting sammen.

 

Hvordan går Deres debut som forretningsmand om natten?

 

Det er løgn. Sågar ringede en ven til mig for at sige til mig, at han ville være mit diskoteks reklamemand. De må kede sig ihjel dem der trykker den slags løgne. Det er noget skidt at sådan noget ikke straffes.

 

Ved De at Evarist Murtra har spået Dem en fremtid som Barcelonas træner?

 

Nu har jeg overhovedet ingen grund til at tænke på at blive træner. Da jeg var 18 år og De la Peña rejste, sagde man at jeg skulle overtage, bagefter at jeg skulle erstatte Pep som spiller og nu er det blevet til at jeg også skal gøre det som træner. Og hvis det jeg vil bare er at gå på svampejagt og ikke andet? For nu at være alvorlig, så ville jeg gerne have noget med Barça at gøre. Men under alle omstændigheder så har vi nu en der ved en bunke.

 

Guardiola ‘forever’?

 

Lad det gå så vel. Han er den bedste jeg har haft i mit liv sammen med Luis Aragonés. Jeg er fængslet af alt omkring ham.

 

Find krystalkuglen frem og fortæl mig om Alves bliver.

 

Han bliver. Jeg tror at de når til enighed. Han er den bedste højre back i verden. Han angriber og forsvarer. Han er noget af en gut. Et af de bedste nyindkøb Barça har gjort. Husker De hvor meget han kostede? Det gør jeg ikke.

 

 

Hovedside om Xavi