David Villa

 

Artikler:

Villa: Det var en frigørelse at jeg endelig skrev under med Barcelona (22. juli 2010)

Villa: Ordet tilbagetrækning giver mig panik, for jeg forguder dette job (22. november 2010)

Villa: Hos Barça befinder kun de udvalgte sig (8. august 2011)

 

Navn: David Villa

Kælenavn: El Guaje

Født: 3. december 1981 i Tuilla (Asturien – Spanien)

Højde og vægt: 175 cm. og 69 kg.

Position: Angriber

 

Villa har bevist at han kan score mål. Nu skal han vinde de store titler (21. maj 2010)

 

Barça har med købet af David Villa sikret sig en spiller der siden 2001-02 altid har været god for mindst 15 mål på en sæson og i alt har scoret 244 gange i sine ni sæsoner som professionel. Angriberen spillede i otte år for UP Langreo, efter at have været blevet afvist hos Oviedo, indtil han som 17årig blev hentet til Sporting Gijón i 2000-01 sæsonen. Det var blot nødvendigt med en andenholdskamp for at Villa spillede sig på førsteholdet. Villa var i drengeårene højrebenet. Men hans far tvang ham til også at bruge det venstre ben. Måske derfor kan han i dag score med begge fødder.

 

I sæsonen 2001-02 kom Villa på førsteholdet hos Sporting der spillede om oprykning til 1. Division. Man endte på en sjetteplads, men med 18 mål blev Villa nr. 3 på topscorerlisten efter uruguayeren Diego Alonso (23) og den portugisisk-congolesiske angriber Ariza Makukula (20). I den næste sæson kom Villa helt op på 20 mål, men talentet fra Tuilla endte en scoring fra at blive topscorer. Det blev denne sæson Jesús Perera (Albacete).

 

I sommeren 2003 blev Villa hentet til Zaragoza for tre millioner euro og endvidere blev Bilic sendt den anden vej på en lejeaftale. Der blev David i to sæsoner. I den første lavede han 16 kasser i ligaen og blev nr. 5 på topscorerlisten. Han var med til at besejre Real Madrid 3-2 i Copa del Rey finalen og efterfølgende vandt Zaragoza også Super Cup finalen. I den anden sæson blev det til 15 mål og en andenplads på topscorerlisten efter Fernando Torres. 9. februar 2005 fik han sin debut for det spanske A landshold imod San Marino (5-0). Endvidere vandt han Super Cuppen imod Valencia.

 

I 2005 betalte Valencia hans frikøbsklausul på12 millioner euro. Det var en god investering, for Villa blev klubbens store idol i fem sæsoner. Han blev endvidere samtidig fast mand på Luis Aragonés’ landshold. I sin debutsæson scorede Villa 25 mål for Valencia, og endte blot to efter Eto’o og det blev til fem hos landsholdet. I den følgende blev Villa den mest scorende spanier i ligaen med 15 kasser og i 2007-08 blev det til 18 hvilket var nok til en fjerdeplads på Pichichi listen. Endvidere vandt han for anden gang Copa del Rey med finalesejr over Getafe (3-1).

 

Sommeren blev noget ganske særligt for Villa, der ved Em nettede fire gange, og han havde en stor del af æren for at Spanien blev Europa mester. I 2008-09 scorede Villa hele 28 kasser i ligaen. Dvs. fire færre end Forlán og to mindre end Eto’o. I alt blev det denne sæson til 45 mål.

 

Villa havde omkring halvanden fod hos Barça, men det gik galt med handlen, og i den efterfølgende sæson scorede Villa 21 ligamål for Valencia (igen blev han den mest scorende spanier) og 33 i alt.

 

I sommeren 2010 faldt tingene endelig på plads, så Villa kunne skifte til Barça. Det eneste han mangler er at vinde store titler på klubplan og at blive Pichichi. Derfor er han kommet til Barça.