Rosell: Så længe vi leder klubben, bliver Barça
ikke brugt til at føre politik
El Periódico 16. oktober 2012
Spørgere: David Torras og Joan Domènech
El clásico imod Real Madrid
stadfæstede forspringet på otte point ned til den store rival, men anbragte Barça midt i den politiske opmærksomhed med manifesteringen
for catalinisme og råbende for uafhængighed på
tribunerne. Barças præsident Sandro Rosell forsikre, at klubben kun har haft det sportslige og
repræsentative i tankerne.
Billedet af Camp Nou var meget anderledes end det
sædvanlige.
I de seneste par år eller sandsynligvis noget længere,
har det at have få udryddet de sportslige historiske problemer gjort, at Barças tilhængere er blevet mere modne. Også hvad det
sportslige angår, hvor jeg hentyder til kampen imod Chelsea og måden man evnede
at tabe på samt det mere sociale aspekt, hvor vores tilhængere opførte sig
civiliseret. Vi var lidt bekymrede for at der blev larm, tumult eller lidt
slagsmål. Og så var opførelsen eksemplarisk.
Man har bebrejdet bestyrelsen at man gejlede folk op ved at have senyeraen (det
catalanske flag) på tribunerne.
Så længe jeg har været ved mine fulde fem og har været på
stadion, har jeg ved de store begivenheder altid set mosaikker og senyera’er. Jeg
ved ikke hvorfor det nu har givet så meget genklang. Og jeg forstår ikke
hvorfor nogle folk udenfor Catalonien kan blive fornærmet fordi Barça bruger et senyera-flag. Når vi er på Athletics
stadion, er der i Bilbao ikurriñas
(baskiske flag), og det bliver vi ikke fornærmede over. I Madrid er der spanske
flag, og det bliver vi ikke fornærmede over. Når Fernando Alonso kører og der
er fyldt med flag fra fyrstendømmet Asturien, bliver
vi ikke fornærmede. Tværtimod finder jeg det normalt og naturligt. Det er at
ville forsvarer dine rødder. Man har ladet denne debat løbe løbsk, og man har
overdrevet den uden nogen grund.
Er det svært at finde ligebalance mellem viljen
til ikke at føre politik og bakke op, når situationen i samfundet er som nu?
Barça fører ikke politik. Barça bekræfter klubbens
rødder og den catalanisme der er i dens DNA. Vi tager
ikke parti. Vi fastholder ganske enkelt bare at vi er Barça
og at vi er en catalansk klub. For at føre politik skulle man have lavet en
mosaik med 'la estelada'.
Beskyldningerne om at klubben vil være politisk forsvinder ikke.
Den krig er tabt. Det må jo interesserer
Dem, men De gnaver i benet. Så længe vi leder klubben, bliver Barça ikke brugt til at føre politik. Aldrig. Og når det er
sagt, gentager jeg at Barça altid vil stå inde for
det som det catalanske folk beslutter. Hvis det catalanske folk beslutter sig
for uafhængighed, så er vi med folket. Men også hvis man beslutter sig for ikke
at gøre det. Vi er der altid for landet, men vi fører ikke kampagne for at få
indflydelse på noget.
Denne situation har ført til at De er blevet sammenlignet med Laporta.
Jeg vil ikke sammenligne mig med nogen og slet ikke med
mine forgængere. Selvom jeg rigtig godt kan lide det med "mai diguis mai (du må aldrig sige aldrig", så kan jeg godt sige at jeg
aldrig bliver politiker. Det hverken interesserer mig eller er noget jeg
vil. Og vi vil ikke bruge klubben til at en eller anden der er med i
inderkredsen kan bestræbe sig derpå.
Uden at der var det samme pres som ved andre clásicos, så manglede der ikke
polemik. Der var Pepe.
Pepes ord og Iniestas særdeles forstandige svar er en del
af fodboldsalsaen. Jeg forsikre at hvis Pepe kommer
med den slags udtalelser efter en kamp imod Betis, så
svarer nogen fra Betis helt som Iniesta.
Hvordan vurderer De overgangen fra Guardiolas Barça til Vilanovas?
Mere end en overgang for holdet, har det været en
overgang på bænken. Eller også er man bare fortsat, fordi Tito
allerede var her. Forskellen er, at nu
er det ham som står frem. Spilsystemet og folkene er ens. Ikke engang rutinen
ved rejserne har ændret sig. Blot kommunikationen har forandret sig.
Og hvordan ser præsidenten Tito?
Fremragende. Som om han havde gjort det hele livet. Han
har tydelige ideer. De er meget tydelige. Og han går lige til sagen. Jeg kan
kun sige rigtig pæne ord om ham, for at erstatte en legende som Guardiola er ikke let.
Noget uro må De have følt før sæsonen begyndte.
Jeg ønskede bare at det begyndte godt. Det ønskede jeg.
Det ønskede jeg brændende. Når man ved hvordan alt dette fungerer, så var der
jo blevet sammenligninger og bebrejdelser, hvis resultaterne ikke havde været
gode. Nogle kampe vil vi tabe. Men hvis man i stedet for at tabe dem i måned x,
havde gjort det nu, så ville tvivlen været kommet frem. 'Here we go again' historierne
havde været her og der. Vi har haft gode resultater, og det har været rigtig godt
for at stadfæste Tito.
Kunne kun han blive afløseren?
Det er noget af en påstand, og det kan jeg ikke lide. At
han var den bedste, er der ingen tvivl om. Derfor var han det første og eneste
valg.
Abidal træner igen.
Det ville være utroligt hvis han igen kommer til at
spille. Det ville være noget af en historie. Man kan ikke forestille sig hvor
lykkelige vi Barça fans ville blive. Lægen har
advaret om, at procentsatsen for at mennesker der har fået en transplantation
har evnen til at konkurrere på det højeste niveau er meget lav.
Hvor længe er han ude?
Det kan jeg ikke sige. Der er kun et fortilfælde. En
windsurfer.
Som menneske er han kommet sig.
Det er det afgørende. Som menneske er han kommet sig. Hvis
han kommer tilbage som fodboldspiller ville det blive syltekirsebærret på
kagen. Men kagen har vi.
Siden De blev præsident, er nyhederne om Deres forbindelse med Brasilien og
firmaet Alianto ikke hørt op.
Jeg ved endnu ikke hvad man beskylder mig for. Jeg ville
gerne vide det. Så vidt jeg ved, er jeg hverken under anklage eller en del af
nogen juridisk sag noget sted i verden. Så jeg ved ikke hvad det handler om.
Det handler om overpris og kommission da en venskabskamp med det
brasilianske landshold blev organiseret.
Det er ikke rigtigt. Det sker for mig fordi jeg er Barças præsident og mange folk vil bruge præsidentens eller
Barças navn for at få omtale i medierne. Det må jeg
leve med. Det er en del af jobbet.
Og er det umagen værd at gå gennem alt dette?
Det er en ære at være præsident for Barça.
Jeg skal give Dem et eksempel. Klubben kunne for første gang tale i FN’s
hovedkvarter. Der var statschefer fra fx Australien, Afghanistan og Indien som
havde tre minutter og folk som Bill Gates, præsidenten for Rotary
Club og præsidenten for Den Islamiske Bank som kun fik et. Ordstyreren ved
begivenheden gav folk ordet og stoppede høflighedsklapsalverne. Det hele var
meget formelt. Da man nævnte Futbol Club Barcelona,
klappede de før jeg begyndte. Den slags ting fylder dig med stolthed. Der er
andre ubehagelige, som rygterne, detektiverne og den slags ting. Men når
regnestykket skal gøres op, vejer det gode langt mere end det dårlige.
Trods så mange titler, kommer der ikke flere på stadion.
Det bliver løst når TV selskaberne skifter til
familievenlige tidspunkter. Men vi har det højeste tilskuergennemsnit i Europa.
Klubmedlemmerne er trofaste. Så er der dem der har sæsonkort, ikke kommer på
stadion og ikke sætter deres billet til salg.
Hvornår forlænger Messi?
Det haster ikke. Det kan blive i morgen eller det komne
år. Vi forsikre at Messi også vil være her i den
kommende præsidentmandatperiode. Hans kontrakt ender også først i 2016. Det
ville være uansvarligt ikke at forlænge den, hvis vi beslutter os for ikke at
fortsætte. Men vi forsikre at det hele nok skal gå godt.
Forholder det sig sådan at De stiller op igen. Tidligere var De ikke klar
over det.
Hvis jeg om fire år føler mig som nu, forsikrer jeg at det gør jeg.
