Puyol: Jeg vil ikke sige at alt er perfekt, for det er det ikke

Elentorno.com 23. marts 2008. (Bragt på Barça.Dk 25. marts)

Spørgere: David Torras og Marcos López

Oversættelse: John B. Jensen

Hvordan står det til hos holdet?

Vi er sårede og klar over at en titel som vi havde på hånden er sluppet fra os. Men lysten til at få situationen vendt er der. Man må forsøge at være positive, i det mindste os der er indenfor. Det som sker udenfor, det som man siger, kan vi ikke kontrollere. Vi respekterer det. Men vi bør lukke os mere inde end nogensinde. Der er to titler tilbage, og vi kan vinde dem.

Men det virker ikke let at lukke sig inde med alt det som sker, og efter fortilfældet fra sidste år.

Vi vidste at der denne sæson ville blive større pres. Holdet har været meget uregelmæssigt og vi endte med at blive slået ud af pokalen. Således er det naturligt at det generer folk. Men vi kan ikke tænke på dette. Vi skal være selvkritiske indenfor i omklædningsrummet og kigge fremad. Vi kommer ikke tilbage i pokalen, fordi vi kigger bagud, og vi får heller ikke de tabte point tilbage, og det bliver vanskeligt at vi vinder noget. Man må blive ved med at kæmpe.

Har De en forklaring på holdets fald?

Vores problem er at vi ikke er regelmæssige og det er hvad vi betaler for. Vi har rigtig store spillere. Jeg vil ikke lede efter undskyldninger ved at tale om skaderne. I starten på sæsonen, fyldte vi alle munden og sagde at det var den bedste trup i verden. Det holder jeg fast i nu. Men man må demonstrere det.

Folk begynder at holde op med at tro på dette, og nu tvivler man på alt.

Sådan er tingene her. Vi går fra den ene yderlighed til den anden. Man må forsøge at få bedre balance og lave en mere nøgtern analyse, selvom jeg ved at det er svært. Man kræver meget af os. Sådan er det hvis du er hos Barça. Derfor skal vi koncentrere os, holde mere sammen end nogensinde og alle arbejde for det samme. Jeg tror på at vi endnu kan få en stor sæson.

”En gang imellem har han følt sig alene. Han råbte i ørkenen for at bevare holdånden”. Lyder det bekendt? Det var hvad Rijkaard sagde om Dem ved afslutningen af sæsonen. Befinder De Dem stadig i ørkenen?

Jeg forsøger at hjælpe alt det jeg kan indenfor og udenfor omklædningsrummet. Det er hvad jeg bliver ved med at gøre. Under tiden går tingene ikke som du ønsker. Men jeg kan godt sige at jeg har god samvittighed.

Og lytter man til Dem?

I omklædningsrummet kan alle tale og alle lytter vi til hinanden. Men det vigtigste er at sige det på banen, og det er der hvor man må demonstrere at vi er et hold. At vi står sammen. Hvis det man siger udenfor ikke senere overføres på spilletidspunktet, er det ikke meget værd.

Og som anfører har De så noget at bebrejde holdet?

Selvfølgelig har jeg det. Jeg vil ikke sige at alt er perfekt, for det er det ikke. Det vil jeg aldrig gøre. Men denne selvkritik må man lave ind ad til. Vi bør forbedre os meget og med hensyn til mange ting.

Er I bevidste om at folk bedømmer jer?

Det er normalt at tilhængerne er nedtrykte. De første der ønsker at vinde er os. Så tager man det mere roligt. Så lever man bedre. Det ser ud som om vi ikke kan gøre noget, men endnu har vi tid. Vi ved at der er ting vi har gjort galt. Men vi har to måneder foran os. Jeg vil være positiv. Hvis jeg tænker at alt bliver en katastrofe, så skal det nok blive det.

De ved allerede hvordan det er hos Barça og på Camp Nou når tingene ikke går godt.

Ja, desværre har jeg oplevet vanskelige perioder her. Holdet befinder sig hvor det er på grund af os. Da vi vandt, klappede man af os og nu skal vi trække i arbejdstøjet og acceptere svaret fra tilhængerne. Jeg ved ikke hvad det bliver. Jeg kan forstå at de pifter af os, eller at vi i begyndelsen får vores straf, men når man ser at vi kæmper, vil de være med os.

Beslutningen om at give jer en belønning for at slå Valencia ud, hjalp jer ikke meget.

Jeg kan forsikre at det gør det ikke. Giver man os en belønning, løber vi hverken mere eller mindre. Det vi ønsker er at vinde.

Er der tid nok til at indhente Real Madrid og vinde denne liga?

Vi har mistet adskillige muligheder. Men hvis vi er regelmæssige herfra og til enden, kan vi gøre det.

Og Champions League?

Jeg tror også at vi kan vinde den. Vi mangler at blive mere regelmæssige, for hvis du har en dårlig dag, er det farvel. Og en anden ting: Vi kan ikke satse alt på Champions League, for så løber du risikoen for at ende uden noget.

Spørgsmålet er om der ind ad til stadig er sult.

Ja, jeg kan forsikre at dette hold er sultent og stadig ønsker at skrive historie. Jeg befinder mig indenfor, og jeg ved at folk vil vinde titler. Når du lider og bagefter vinder, nyder du det mere.

Måske befinder man sig ved afslutningen på en periode.

Man skal kun tænke på nutiden. Derefter gør ledelsen det som den tror er opportunt. Det skal ikke være vigtigt for os nu. Vi skal nok få at se hvor jeg vil være det kommende år. Eller de andre. Det eneste budskab som tæller er at leve i nuet i disse to måneder, uden at kigge længere frem. To måneder kan ændre mange ting. Det ville være ærgerligt hvis et hold som dette, en sådan generation, ikke vandt flere titler.

Efter hvert stort nederlag, og Barça har i næsten to år indkasseret det ene efter det andet, glider publikums blikke og kritikken hen imod Frank Rijkaard. Han påtager sig altid denne skyld. Men Puyol, anføreren, deler ikke trænerens mening.

Hvem er den skyldige?

Rijkaard har altid ofret sig for holdet. Jeg synes ikke han er den skyldige. Eller i det mindste ikke den eneste. Vi spillere er mere skyldige. Da man tidligere vandt kampe og titler sagde man, at det var grundet fodboldspillerne. Så hvis man nu taber, er vi de ansvarlige. Selvfølgelig har trænerne deres del af ansvaret. Men de er ikke de eneste. Langt fra.

Imidlertid giver Rijkaard på nogle tidspunkter indtryk af at være et nedslået menneske og sågar overvundet af omstændighederne. Hvordan ser De ham?

Jeg ser ham med selvtillid og med sindsro. Han er overbevist om at man kan få vendt situationen.

Stadig med energi?

Ja, ja, ja. Det har han selvfølgelig. Alle har vi lyst til at ændre denne træghed. Her ønsker vi som befinder os indenfor at dette skal fungere.

Og hvad siger Rijkaard til jer?

Han siger altid det samme: ”Man må arbejde maksimalt og give hundred procent”. Vi ved at når tingene går skidt, dukker ængstelsen op. Og det er den værste fjende. Hvis du spiller mere med hjertet end med hovedet, går alt galt. Her er der mange spillere med erfaring som er vant til at spille meget vigtige kampe, og vi bør tage det roligt.

Men dette virker næsten til at være umuligt. Og desuden flyver Ronaldinho sagen oven over. Stjernen som ændrede klubbens sind, og nu er han et billede på skuffelsen som ryster holdet. Påvirker dette meget i omklædningsrummet?

Det er indlysende at desto mere ro du har, desto bedre arbejder du. Det er meget bedre for alle. Men vi er også bevidste om at Ronnie altid er en nyhed. Uanset hvad han gør. Der kan ske hvad der vil. Det ligner det med Raúl og landsholdet. De er spillere der trækker overskrifter, og man holder ikke op med at tale om dem. Men jeg har tiltro til Ronnie. Jeg er overbevist om at han igen vil hjælpe os, og at han bliver vigtig for at vinde de titler der mangler.

Imod Valladolid stod Ronaldinho igen udenfor truppen. Tror De at han kan komme tilbage? Taler De med ham? Hvad siger han til Dem?

Jeg taler meget med Ronnie. Meget ofte. Han siger altid til mig at han har det godt og at han har lyst til at arbejde. Når han har lyst til at kæmpe, så skal han nok få vendt situationen, for han er en meget stor spiller.

Det med Ronaldinho er imidlertid ikke det eneste strukturelle problem som hærger Barça. Tidligere var det et pålideligt hold bagude, og nu er det så skrøbeligt at man har indkasseret 11 mål i fem kampe. (Før opgøret imod Valladolid). Hvad sker der for forsvaret?

Vi er også ved at få lavet om på denne sag. Når der ikke blev scoret mål imod holdet, var det ikke bare forsvarsspillernes fortjeneste, men alles arbejde. Nu sker der noget underligt. De når ikke op imod os mange gange, men hver gang de når op, gør de skade imod os. Vi skal igen forsøge at være solide. Det er nøglen. Det er vanskeligt at man ikke vinder en kamp når man scorer to mål på udebane. Og det skete for os på en uge, både i Almería som i Valencia. De ansvarlige er os forsvarsspillere. Derfor bør vi forbedre det som det er. Men hele holdet skal være pålideligt.

Og hvordan ser De på Dem selv? De rejser fra siden til midten af forsvaret med en sådan flid at man dårligt ved hvad de faktisk spiller.

Jeg vil ikke lede efter undskyldninger. I løbet af en sæson går vi alle igennem gode og dårlige formstader. Jeg gør alt det som jeg kan for at være hundred procent parat.

Vender roen tilbage?

Hvis vi ønsker at den vender tilbage, og man skal ikke tale om andre ting som nu. Der skal vindes.

Hovedside om Puyol