Puyol:
Jeg betragter mig ikke på nogen måde som leder
Magazin (El Mundo) 15. marts 2009
Spørger: Aurora G. Mateache
Oversættelse: John B. Jensen
Ud
over at være Barcelonas sjæl, var De også fast mand ved OL i Sydney i 2000. Har
De haft lederånd helt fra lille?
Faktisk betragter jeg mig ikke som leder på nogen måde.
Jeg har ganske enkelt bare spillet i lang tid for den klub [siden 1995], og jeg
har været heldig. I skolen var jeg også anfører for fodboldholdet. Men jeg har
aldrig været nogen klassedelegeret, og heller ikke noget der ligner.
Hvad
ser de andre hos Dem, der gør at man udnævner Dem som anfører for et hold af
stor betydning som Barcelona?
Det ved jeg ikke. Det må de sige. Jeg er ikke den rette
til at gøre det. Vi udgør et fantastisk hold. Der er et rigtig godt miljø og
kammeratskab, hvilket er basalt for at opnå nogle gode resultater.
OK,
De behager damerne som spiller.
Øhhh.
Jeg tror jeg er en god professionel og jeg tager mit arbejde meget alvorligt.
Som forsvarsspiller forsøger jeg at hjælpe til i angrebet, at være koncentreret
og kende de svage punkter hos min modstander.
De
har også spillet som højre back og som midtbanespiller. Man får erfaring ved at
berøre forskellige facetter.
Ja, det er rigtig godt at være en spiller med mange
evner. Sågar nu hvor jeg er forsvarsspiller, forsøger jeg at gøre en smule af
det hele på banen. I mit daglige liv er det anderledes. Til sidst laver jeg
altid de samme ting!
Hvad
gør De?
Ikke meget. Jeg træner flittigt, fordi jeg kan lide altid
at være i top til kampene. Før brugte jeg mere tid på det, men mine
konditionstrænere siger til mig, at jeg skal hvile. Det er heller ikke godt at
dedikere sig for mange timer ekstra til træningen. Efterfølgende har jeg ikke
lyst til at tage af sted, selvom jeg da tror at det er godt for at koble fra.
Men jeg plejer at udnytte det til at spille paddle
(et tennis lignende spil) og køre på cykel. Jeg kan også rigtig godt lide at
læse. Lige nu er jeg meget begejstret for Carlos Ruiz
Zafóns romaner.
Puyol køres ud af banen grundet en skade i kampen imod Athletic Bilbao 8.
marts 2009
Reserverer
De noget af den knappe tid til at shoppe?
Ja. Særligt kan jeg godt lide at det skal være bekvemt:
cowboybukser, T-shirt, ærmeblade og sportstøj. Det fra Nike er det bedste.
Hvad
er Deres mest presserende målsætning?
At blive gift. (Han griner).
Nej, det skal nok komme. Nu er det som betyder mest for mig at mit hold får
titler. Vi har netop kvalificeret os til Copa del Rey finalen, og det glæder vi
os meget til. Selvom der endnu er længe til den skal spilles, var det en af
vores målsætninger fra start, og vi har opnået det.
Puyol med kvinden i hans liv Agnes.
Tillykke.
Selvom Deres hold tidligere var 12 point foran Real Madrid, så kommer de hele
tiden tættere på. Hvordan ser De panoramaet?
Tja, vi skal være positive og have tillid til holdet. Vi
arbejder stadig fremragende og har stor lyst. Holdet er yderst sultent.
Tusindvis
af fans bærer Deres trøje. Sågar får udlændinge rundt om i verden den til at funkle.
Hvilke råd ville De give til en lille purk som ser Dem i fjernsynet og drømmer
om at følge i Deres fodspor?
Særligt ville jeg sige til ham, at han skal nyde at
spille så meget som muligt. At han skal være en sugesvamp
og lytte til alle de råd man giver ham. Og specielt skal han lærer af sine
holdkammerater. Det er den bedste skole.
Carles Puyol suger til sig fra Pep Guardiola.
De
selv gik fra aldrig at gå glip af en af Deres holds kampe i tv, til at få
mesterskabstrofæet i ligaen i 2005, et år efter at De blev kåret som anfører.
Var det med i Deres planer at nå så langt?
Tja, jeg har altid spillet meget fodbold, og blårød er
min farve. At spille hos Barcelona var min drøm, og da man gav mig muligheden,
forsøgte jeg at udnytte den så godt jeg kunne. Den dynamik har jeg stadig. Når
man lykønsker mig grundet en spilsituation, stiller jeg mig ikke tilfreds. Den
næste gang forsøger jeg at overgå det. Det er klart at jeg ikke kan nå længere.
At være på dette hold er det største for mig.
Tror
De man kan antage, at der her i dag er mange spillere der føler for farverne
med samme overgivelse?
Det er meget vanskeligt at analysere dette. Hele tiden
bliver fodboldmarkedet større, og det sætter sine normer. Der er spillere af
enhver slags. Men der findes rigtig mange som giver sig fuldt ud for at
forsvare deres trøje og give den værdighed. Det er også sandt at det ikke er
alle der får en kontrakt fra klubben hvor de ønsker at spille.
Juande Ramos’ løbebane ligner på nogle måder
Deres. Begge har De været midtbanespillere og begge har haft en knæskade. Hans
var værre. Han stoppede med at spille. Hvis De havde været i hans sted, havde
De så forladt denne sport eller havde De prøvet at blive træner?
Det har jeg ikke tænkt over. Jeg ved at det kan ske for
mig. Derfor foretrækker jeg ikke at tænke over det. Jeg ville nødigt stoppe med
fodbold, men heller ikke blive træner. Jeg ved ikke hvad jeg ville gøre.
Hvilke
farver føler De mest for. Barcelonas eller det spanske landsholds?
Jeg har altid holdt med Barcelona, men jeg ofrer mig lige
meget for begge hold.
