Puyol: Talentet tjener ikke til noget uden at man gør en anstrengelse

Sport 3. august 2008

 

Hvilke fornemmelser har De for denne sæson?

 

De er rigtig gode. Jeg er et positivt menneske, og jeg er overbevist om at tingene vil gå rigtig godt for os i år. Jeg er sikker på at sådan bliver det.

 

Er det vanskeligt at motivere sig efter at have haft besværet i så mange år?

 

Slet ikke for mig. Jeg har den samme ambition og forventning som den første dag. Jeg vil vinde alt, sågar minikampene under træning. Denne ånd har jeg ikke mistet. Den dag jeg mister den, holder jeg op.

 

Har dette hold, denne trup, forpligtelse til at vinde alt?

 

Hos Barça, som hos de store hold, tæller det ikke at blive nr. 2. Det som vi skal gøre er at få friske batterier og kræve af os selv at vi kæmper for altid at være blandt de bedste og opnå de mulige titler.

 

For endnu et tomhændet år…

 

Dette er noget som vi ikke kan tillade os, og som vores tilhængere ikke ville fortjene. Vi har i to år ikke vundet noget, og dette må stoppes.

 

 

Følte De Dem frustreret sidste år?

 

Ja, og også det forudgående, for vi havde et enormt potentiale, og vi evnede ikke at få udbytte af det. Når du ikke vinder noget, står du tilbage med et tossefjæs.

 

Har det været to sæsoner der ikke er blevet udnyttet?

 

Vi kom fra at vinde to mesterskaber i træk, en Champions League og vi havde en utrolig trup. Imidlertid var det ikke nok for os, for vi manglede også andre vigtige ting.

 

Hvad manglede der, Carles?

 

Det er ikke umagen værd at kigge bagud, for det kan du ikke ændre historien ved. Jo, vi skal lære af det som skete for os, og vi er klar over at hvis vi ikke alle står sammen, hvis vi ikke arbejder som hold, vinder vi intet.

 

De appellerer til enhed.

 

Der er grundlæggende aspekter, ud over enhed, som arbejdet, disciplinen, respekten og at vide at ingen bør stå over resten. Hvis disse ting er tydelige, går alt bagefter meget bedre, fordi det er indlysende at der er kvalitet og talent til overflod.

 

Ronaldinho, Deco og Zambrotta er der ikke.

 

Det er fodboldens lov. Oleguer er også rejst, og en dag bliver det vores tur. Man må lade tingene gå sin gang. Uden dem bliver det et anderledes Barça. Men udfordringen er at holdet bliver ved med at være konkurrencedygtigt.

 

Der er kommet to midterforsvarer til, Piqué og Martín Cáceres, og desuden Alves.

 

Forsvaret er blevet forstærket godt. Når Milito kommer tilbage får vi en uforbederlig kæde. Sådan er Barça. Man må sørge for at have de bedste på hver plads.

 

Márquez siger, at Puyol er et eksempel til forfølgelse, grundet det som De repræsenterer og grundet det som De bidrager med.

 

Jeg takker Rafa for hans ord. Jeg vil altid holde fast ved min forpligtelse overfor klubben og holdet, og jeg vil bidrage med mit arbejde. Det er klart at dem af os som har været her i flest år er dem som mest og bedst bør vise sig som et godt eksempel.

 

De kender Guardiola godt. Hvad vil han bidrage med som træner?

 

Lige nu med rigtig meget glæde, som er noget transcendentalt, og som han er i gang med at smitte os med. Han tager udgangspunkt i en simpel filosofi: Det er en ære og et privilegium at være hvor vi er. Hos Barça. Hvor mange spillere i verden ville ikke gerne være i vores sko? I tusindvis. Efterfølgende ved vi alle at Pep er fodboldentusiast. Allerede da han spillede befalede, korrigerede og motiverede han. Han bærer det i blodet.

 

Hvad beder han jer om?

 

Værdier som dem vi før talte om; eksempelvis sammenhold, holdarbejde og solidaritet. Vitale anliggender for den gode udvikling hos et ambitiøst sportsligt projekt som vores.

 

Og på et fodboldmæssigt plan?

 

De store hold ønsker mere eller mindre det samme: At have bolden. Barça er rigtig god når man har den, men man må lære at spille bedre, når bolden ikke er vores. For at generobre den hurtigst muligt er det nødvendigt at alle vi spillere på banen samarbejder. Og Pep ønsker dette. Koncentration, implikation og arbejde.

 

 

Man taler ikke mere om ‘Fantásticos’. Er det godt eller skidt?

 

Rigtig godt. Jeg tror at det skadede os som hold at man blot talte om tre eller fire spillere. Det er klart at vi har brug for fodboldspillere som Eto’o, Ronaldinho, Henry og Messi. Lad os se. Jeg synes, at kunne have Messi på ens hold er vidunderligt. Men ingen af alle disse kan vinde en kamp alene. Jeg ved at jeg er irriterende, men jeg vender tilbage til det samme: talentet tjener ikke til noget uden at man gør en anstrengelse.

 

Mistillidsafstemning, hed generalforsamling og opposition. Hjælper omgivelserne?

 

Nej. Mit ønske er at der var vidtstrakt fred i klubbens omgivelser og at alle klubmedlemmerne puklede der ud af i samme retning. Hele denne krampagtighed som der findes hjælper os overhovedet ikke. Det er indlysende. Vi har oplevet to meget dårlige år, og nu skal det som kommer nydes. Det skal nok blive godt, forsikrer jeg.

 

Rigtig Michael Jordan ånd.

 

 

Hovedside om Puyol