Piqué: Nogen gange er jeg bange for at falde i søvn, for jeg frygter at stå op og blive klar over at alt er en drøm og at jeg ikke er her

Sport 19. august 2008

Spørger: Javier Miguel

Oversættelse: John B. Jensen

 

I 2004 var han en af sommerens smarte fyrer ved at forlade Barcelona via bagdøren efter at have accepteret et supertilbud fra Manchester United. Hans afrejse frembragte et jordskælv hos de blårødes ungdomsafdeling, som ikke engang Joan Laportas nylige tiltrædelse i præsidentembedet kunne undgå. Efter fire år i Premier League, med en sæson hos Zaragoza i parentes, er Gerard Piqué vendt hjem. Mere moden, højere og mere robust. Piqué præsenterer sig som et meget stærkt alternativ i forsvarets midterakse med tilladelse fra Márquez og Puyol. Den ‘fortabte søn’ er vendt tilbage, og hans hensigt er at overbevise alle, sågar skeptikerne, om at Txiki og Pep ikke tog fejl ved at lade ham vende hjem.

 

Fortryder De beslutningen De to for fire år siden om at rejse fra Barcelona?

 

Nej. Jeg ville ikke forlade Barça. Men der var en række omstændigheder som tvang mig til at tage en sådan beslutning. Sandheden er at jeg ikke kan lide at tale meget om det. Men ingen kan fratage mig erfaringen fra at have spillet i England.

 

I hvert fald var De bevidst om, at da De træf den beslutning, var det sandsynligste at De ikke vendte tilbage til Barcelona.

 

Ja. Det er klart at da jeg rejste tænkte jeg ikke på dagen hvor jeg ville vende tilbage. Jeg vidste at det var en meget alvorlig risiko. Men jeg påtog mig min skæbne.

 

 

Hvad tilbød United Dem som De ikke havde her?

 

Først og fremmest troede de på mig. De inkluderede mig de indskærpede desuden en arbejdsindstilling overfor mig og en sportsånd som jeg vil gemme på hele livet. At spille hos en af de store i Europa som 17årig var en drøm.

 

Men De spillede ikke så meget hos Manchester United.

 

På min plads var der det bedste par midterforsvarere i verden: Rio Ferdinand og Vidic.

 

Her er vi heller ikke så dårlige med Puyol og Márquez.

 

Nu har jeg mere erfaring, og jeg elsker konkurrencen.

 

Forstår De at der er folk som udviser skepsis overfor indkøbet af Dem?

 

Ja. Sandheden er at jeg har bemærket at der var folk som ikke ville have mig. Jeg formoder at der er folk som ikke forstår at jeg rejste, og det overrasker dem at jeg er kommet tilbage. Men det sidste ord får min indsats på banen. Jeg håber at overbevise alle. Dem som satsede på mig og de mere skeptiske.

 

 

Dem som har satset mest på Dem er Txiki og Pep?

 

Jeg er meget taknemmelig overfor begge. Da Txiki ringede til mig, var jeg ikke i tvivl. Jeg sagde omgående ja. Jeg følte at det var min mulighed for at vende hjem.

 

Man siger om Piqué at han er en af Leo Messis bedste venner.

 

Jeg har haft et godt forhold til ham siden vi lærte hinanden at kende hos ungdomsafdelingen. I England ringede jeg til ham for at ønske ham tillykke, når han spillede en stor kamp. Således har jeg brugt mange penge på at ringe til ham. Nu vil jeg sparer en smule, fordi jeg har ham tættere på. For mig er det en ære at have den bedste spiller i verden som en af mine bedste venner.

 

Har De i disse år fulgt nyhederne omkring Barça?

 

Ja. Jeg er ikke gået glip af noget. Jeg er culé.

 

Hvad er Deres mening om det som er sket de to seneste år hos Barcelona?

 

Der har været en dynge omstændigheder som har bragt klubben i denne situation.

 

 

 

Nogen påpeger at der har været spillere som ikke havde et ordentligt liv udenfor fodboldbanerne.

 

Det tror jeg ikke. En professionel skal vide at man skal passe på sig selv døgnets 24 timer. Man må være professionel både udenfor såvel som inde på banen.

 

De er ung, høj og De ser godt ud. En mulig kandidat til natten?

 

Slet ikke. Jeg ved at jeg har mit livs mulighed, og jeg tænker ikke på at undlade at udnytte den. Hvis jeg skal tilbringe ni måneder uden at gå ud om natten, så gør jeg det. At være her er en luksus og et privilegium for os. Der skal nok blive tid til at gå ud og more sig senere.

 

De føler Dem som privilegeret?

 

Selvfølgelig. Jeg ved at mange ville slå ihjel for at være hvor jeg nu befinder mig. Nogen gange er jeg bange for at falde i søvn, for jeg frygter at stå op og blive klar over at alt er en drøm og at jeg ikke er her.

 

De er klar over at alt andet end at vinde en titel vil blive betragtet som en fiasko sådan som tingene er.

 

Vi spillere er helt klar over at klubben ikke befinder sig i en behagelig position. Barcelona er Barcelona. Vi skal give alt det vi bærer indvendigt for at rejse tilhængernes ære. Det vi skal gøre er at tilbyde vores publikum fodbold. Fodbold og sejrer.

 

Hovedside om Piqué