Piqué: Jeg ville opmuntre drengene til at blive forsvarsspillere. Særligt hos
en klub som Barça
El Periódico 12. oktober 2009
Spørgere: Joan Domènech
og Marcos López
El Periódico har mødt Gerard Piqué (Barcelona, 2. februar 1987) der kom tilbage
til Barça for et år siden efter at have været reserve hos Manchester United.
Alligevel blev han hurtigt en af nøglespillerne i så høj grad, at man har givet
ham kælenavnet Pickenbauer efter Franz Beckenbauer.
Læs interviewet her i dansk oversættelse:
Man kan ikke bede om mere.
Nej. Bedre kunne det ikke
være gået. Det hele er alt for godt. For perfekt. Og vi håber at det fortsætter
sådan. Men det er klart at en dag taber vi en kamp, og vi kommer ud for en
dårlig periode.
Sidste år kom I jer over det.
Ja, da vi tabte til Espanyol
og Atlético Madrid. Det var en dårlig periode som holdet hurtigt fik styr på.
Hvis det sker igen denne sæson, har holdet midler til at overvinde enhver
krise.
Det var også en perfekt sæson for Dem som
fodboldspiller.
Ja, selvom man på det
individuelle plan aldrig kan snakke om perfektion, fordi der altid er en
bevægelse eller en bold som du ville kunne have spillet bedre. Men jo.
Personligt var det en flot sæson. Og senere afslutningen med The Triple. Det
var sgu sejt.
Fra ubekendt til Pickenbauer.
Jeg kom som fjerde
midterforsvarer, og uden meget pres. Dette frigjorde mig en smule, og det
tillod mig at spille bedre. Men jeg vendte også hjem, og mange folk forstod
ikke at man betalte fem millioner euro for mig, da jeg var rejst og ikke havde
spillet hos Manchester United. Jeg måtte gøre det godt, for at man skulle
begynde at tro på mig.
Bemærkede De denne hentydning i begyndelsen?
Nej, men jeg forstod at
der var fans som tænkte sådan. Jeg har været fan og jeg satte mig i deres sted.
I Manchester var det vanskeligt at få spilletid, med Ferdinand og Vidic foran og uden rotationerne der er hos Barça.
Og til sidst udvælger UEFA Dem som en af de tre
bedste i Europa.
Det overraskede mig.
Uanset hvor godt jeg havde spillet, var det mit første år, og disse udmærkelser
vindes normalt af ham der har det største navn. Jeg glædede mig meget over
nomineringen, fordi det blev besluttet af alle Champions League trænerne. Også
selvom jeg ikke vandt denne pris, så hjælper det mig med at overgå mig selv og
blive ved med at gøre fremskridt.
For hver gang går De oftere med frem. Er De en
forsvarsspiller med angribersjæl?
Nej, jeg har altid
betragtet mig som forsvarsspiller. Siden jeg var 11 eller 12 år, da jeg
begyndte hos Barça. Jeg ville opmuntre drengene til at de skulle blive
forsvarsspillere. Særligt hos en klub som Barça. Det er en stor fryd at gå med
frem med bolden under kontrol og deltage så meget i det defensive spil. Jeg kan
godt forstå at man ikke kan lide at forsvare. Men hos Barça forsvarer du ved at
angribe. Med bolden.
Men det kræver at man er forsigtig.
Når man kun har målmanden
bagude, må man træffe flere beslutninger som bliver mere afgørende end som midtbanespiller
eller angriber. Som rolling spillede jeg ofte sådan, og du bliver klar over at
det ikke er fornuftigt og at man ikke høster fordel af det. En fejl kan koste
meget dyrt.
Kan De spille på midtbanen?
Pladsen hvor jeg føler
mig mest veltilpas er som midterforsvarer. Men jeg har spillet på midtbanen.
Som ung forsøgte jeg på det. Hvis du er midterforsvarer, har du bolden og du
ser hele banen foran dig. Som midtbanespiller dukker modstanderne op alle
vegne. Jeg kom med Zaragoza til Camp Nou for tre år
siden. Vi vandt 0-1, og jeg endte med at blive kvalt.
Pep Guardiola er langt over det. Har De fået nogen
bebrejdelse fra træneren?
Ja. Men det var ikke på
det individuelle plan. Men på kollektivt plan må man komme med bebrejdelser en
gang imellem. Du går fra en kamp i Champions League til en i ligaen imod en
modstander uden navn, og nogen må være der for at du ikke tager afslappet på
det. Når han bemærker at holdet mangler gnisten, kommer han med en bebrejdelse.
Om jeg har fået nogen? Mere end en gang. Jeg har aldrig taget det på en negativ
måde.
Er der to Piqué’er? En
inde på banen og en anden udenfor?
Det har jeg altid
erkendt. Det lærte jeg som meget ung. En forsvarsspiller må ikke lave
tossestreger. Jeg er en glad fyr. Men på banen laver jeg ikke tossestreger og
jeg griner heller ikke. Med Puyol ved siden af… Han bebrejder mig oftere end
Guardiola. Det er ligegyldigt om man så er foran 5-0 i 80. minut.
Med Deres karakteristika, ville De så sige at De
er på Deres ideelle hold?
Det tænker jeg altid. For
Barça har lavet mig sådan som fodboldspiller. Hvis jeg var taget til Espanyol
eller en anden klub, ville jeg ikke spille som jeg gør i dag. Hvorfor kommer
der så mange 4’ere? Fordi der her er en idé, og man former os ud fra denne idé.
Alle midterforsvarere hjemmefra spiller rigtig godt med bolden.
Føler De Dem som hjemme?
Fra den første dag. Jeg
har altid udtrykt mig som det jeg er. Som om jeg var hjemme. På en naturlig
måde.
Ville De foretrække at se en kamp med Barça fra
sidste år genudsendt, frem for en med Real Madrid?
Det er sådan at det ville
være behageligt igen at se nogle af vore kampe, fordi vi spillede så godt, og
der var kampe med Real Madrid som det kostede at fordøje.
Er I bedre eller dårligere end sidste år?
Vi er begyndt bedre. Vi
vidste at vi måtte gå ud super tændte med to turneringer hurtigt i spil. I
Hvornår kom dagen for Piqués konsekration?
For folk var det dagen på
Bernabéu. For mig i Getafe eller Valladolid.
Kampe hvor vi bagude kæmpede for det og hvor vi arbejdede meget. Kampe hvor det
glæder dig at vinde 0-1. Mere end 5-0. Fordi man vinder dem takket nullet man
holder i eget mål.
Fra Ferguson til Guardiola?
Hvad de tekniske og
taktiske aspekter angår, er det klart at Pep er noget for sig selv. Ferguson
derimod er god til at give motivation. Ved træningspassene
blev han på kontoret. Han kom kun ned for at holde talen før kampene. Han var
altid rigtig god. Han evnede at finde nøglen til at motivere os. Efter 30 år
hos Manchester United, har han så meget vægt i klubben, at ingen diskuterer ham
mere.
Guardiola er ikke sådan.
Pep har hjulpet mig meget
med at forstå fodboldspillet. At se hvorfor tingene er som de er. En træner kan
sige: «Gør dette eller gør det andet». Men Pep forklarer dig hvorfor, og sådan
bliver det meget lettere at få fat på det hele. Han fortæller hvordan man skal
spille, hvordan man frembringer overlegenhed og hvordan man dominerer kampene. Misteren har evnet at give alle disse detaljer videre til
os med stor lethed. Det er noget som man ser på banen. Der er mange spillere,
og jeg er en af dem, som har forbedret sig rigtig meget på et år.
Desuden forenet med at De er kommet i en
generation der næsten ikke er til at gentage med folk af huset som Xavi, Puyol,
Messi og Iniesta.
Xavi kendte jeg ikke
personligt. Men ved at blive født på Camp Nou skabes
der en særlig forbindelse, og efter to dage er det som om man hele livet har
været sammen med ham. Xavi taber ikke en pasning. Du sender ham en
knoldsparker, og han giver dig den altid godt tilbage. Han får dig ud af enhver
knibe. Puyol er eksemplet på overvindelse, på dagligt arbejde og at være
anfører. Jeg har lært meget ved hans side på banen. Og Andrés? Han er noget for
sig selv. Når han ser dig an, ved du ikke hvad du skal gøre. Du kan ikke bremse
ham. Omkring Leo er det længe siden tillægsordene slap op. Vi var 13 år, og jeg
tænkte allerede dengang at han ville blive stjerne. Du tror at du har set alt
hvad han kan, og altid overrasker han dig igen.
Og Deres gode ven Bojan?
Han ankom som meget ung
og brillerede meget det år hvor det gik holdet så skidt. Jeg tror sågar at
dette skadede ham. Folk bemærker det ikke. Men han har gjort rigtig store
fremskridt.
