Eto’o: Jeg håber at nå de 200 mål (25. september)

 

”Jeg er dette års Eto’o, og jeg har det rigtig godt”, udtaler FC Barcelonas angriber Samuel Eto’o. ”Skaderne er et overstået kapitel, for fysisk har jeg det helt fint, hvad end jeg scorer eller ej. Jeg bliver ikke igen Eto’o for fra tre sæsoner siden, for jeg er tre år ældre. Men jeg er stadig Eto’o og har den samme gejst som altid og lyst til at hjælpe holdet med at avancere”.

 

”Sågar da jeg ikke scorede, sagde jeg at jeg fysisk havde det fint, og at der altid på dette hold er muligheder for at score. Det betydningsfulde er at arbejde og hjælpe holdkammeraterne. Der bliver scoret mål hos dette hold, og det vil der altid blive”, forklarer han.

 

Camerounerens kontrakt med Barça udløber i 2010, men han afviser ikke at forlænge: ”Sæsonen er meget lang. Vi skal nok tale om det. Der bliver tid til det hele”.

 

Her dagen efter at have nået de 100 mål i sin kamp nr. 154 for Barça, udtrykte han at det er hans ønske at nå det dobbelte: ”Det er en ære at nå dette antal. Det vil sige at jeg har haft held til at spille mange kampe og i mange år hos denne klub. Jeg er meget tilfreds, og jeg håber at nå de 200 mål i den samme trøje”.

 

Men angriberen ved godt at han ikke kan gøre det alene: ”Kampene vindes af os alle. Vi to (Messi og Eto’o selv) kan afgøre det nogle gange. Men ikke altid”. Endvidere havde han ros til overs for Xavi og Iniesta: ”Det er utroligt. Det virker som om at når vi har noget hjemmefra, evner vi ikke at sætte pris på det. Xavi har været her i ti år, Andrés er på vej til det. De har i lang tid været de bedste i verden på deres plads. Men eftersom de er herfra, har I (medierne) måske ikke sat så meget pris på dem”.

 

Eto’o roste også sin unge angrebskollega Bojan Krkic: ”Han er en betydningsfuld spiller. Derfor er han hos Barça. Meget få når til Barça i hans alder. Få yder som han. Ligaen bliver meget lang.  Der bliver mange turneringer, og jeg forestiller mig at der bliver en periode hvor han kommer til at spille. Misteren ved hvad han kan gøre, og han vil have alle friske. Det hårdeste tidspunkt er ikke nu, men til april. Det er her vi skal have gode ben”.

 

Camerouneren havde intet problem med at blive skiftet ud imod Betis: ”Jeg er bare en spiller som de andre. Det kan ikke overraske mig hvis træneren tager mig ud. Det er der ikke noget problem ved. En anden dag sker det for en anden. Misteren går efter det bedste for holdet, og de tre udskiftninger førte til det tredje mål. Dette er også Barças styrke”.

 

Barças nr. 9 bebrejder ikke forsvaret at Betis kom ind i kampen: ”Forsvaret er hele holdet. Det begynder med mig, da jeg er den sidste spiller. Jeg håber at forbedre mig. Bare ved at arbejde på det, vil der gå færre mål ind imod os, og det er vi i gang med. Jeg håber at vi snart opnår det”.

 

Han har heller ikke noget problem ved at skifte mellem pladserne i angrebet: ”På dette hold ønsker vi bevægelighed. For os som spiller fremme går det godt. For mig er det godt at rotere, for sådan ved forsvarsspillerne hverken hvornår eller hvor vi vil komme igennem”.

 

Angående lørdagens opgør imod Espanyol på Montjuïc udtalte Eto’o: ”Det bliver en kamp som enhver anden. Jeg håber at de tre point bliver vores, og at det bliver en fodboldfest, og at den der fortjener det vinder”.

 

Angående Henry udtalte Samuel: ”Jeg er ikke Henry, og jeg kan ikke tale for ham”. ”Alle ønsker vi altid at spille. Titi ved hvor meget vi holder af ham”.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 25-09-2008 20:04

 

Nyhedsoversigt