Folk skal ikke presse Guardiola til at give Bojan mere spilletid (19. september)

 

Efter de første fem officielle kampe, hvoraf tre har været i Europa Cuppen og to i ligaen, har Bojan Krkic blot spillet 54 minutter. 37 i ligaen og 17 i Champions League. D.v.s. 12% af den samlede spilletid. Ikke i en eneste kamp har den unge angriber været med fra start.

 

Dette på trods af at de tre primære angribere i truppen (Eto’o, Henry og Messi) ikke har scoret de forventede mål. De har blot lavet to mål og det sågar på straffespark. Et af Messi imod Racing og et andet af Eto’o imod Sporting Lissabon. Bojan har slet ikke scoret. Men det kan man vel dårligt bebrejde ham, når han har været med så lidt.

 

For øjeblikket er Bojan femteangriber i truppen, da sågar Pedro har fået mere spilletid, blandt andet fordi kantspilleren passer perfekt ind i Guardiolas taktiske skema.  

 

Alt dette betyder på ingen måde at Bojan under Guardiola bliver betragtet som en mindre vigtig spiller. Pep og Barça har stor tiltro til den 18årige angriber, som man forventer sig meget af i de kommende år. Det blev vist med den nye kontrakt for en måned siden. Således har parterne papir på hinanden til 2013.

 

Sidste sæson fik Bojan en langt større hovedrolle end hvad der var tiltænkt ham. Han gjorde det godt. Så godt at han blev Camp Nous nye vidunderbarn. Det var hårdt. Måske også for hårdt for teenageren. Nu spiller han ikke, og tilhængerne kræver ham på banen.

 

Pep kender alle spillere i truppen, og han mener at Pedro bidrager med mere af hvad holdet har brug for. Det må accepteres af Barças hjemmepublikum. Vi skal ikke se gentagelser af hvordan det så ud i gamle dage når folk som Iván de la Peña og Javier Saviola blev taget ud, hvor det må have været en noget besynderlig fornemmelse for den indskiftede Barça spiller at opleve at blive piftet ad af et helt Camp Nou.

 

Gad vide hvad der sker på Camp Nou hvis Messi i en periode ikke yder, og Pep føler sig tvunget til at sætte ham af?  

 

Sæsonen er lang endnu, og Bojan skal nok få sine muligheder.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 19-09-2008 17:15

 

Nyhedsoversigt