Barça fik 1-1 i Kazan (29. september)

 

Barça fik 1-1 og det ene point med sig fra en vanskelig udekamp i Kazan. Det russiske hold kom foran i første halvleg grundet et straffespark som Piqué begik imod Kaleshin. Ecuadorianske Noboa omsatte det til 1-0. Guardiolas drenge dominerede spillet, men de blev overrasket af det russiske mål efter ca. en halv time. Catalonierne havde tre klare chancer for at score, men det var vanskeligt at udfolde det vanlige spil imod det velorganiserede russiske forsvar.

 

Barça gik efter at komme til flere chancer i anden halvleg, og det fik man også gevinst ved. I 58. minut blev Iniesta fældet af Salukvadze i feltet. Straffesparket blev sendt ind af Villa til 1-1.

 

Efter en times spil kom Messi ind i stedet for Mascherano, og catalonierne blev konstant mere og mere farlige. Presset holdt til vejs ende, og både Messi, Iniesta og Bojan havde deres muligheder, mens Kazan afventede kontrachancer. Det opnåede de næsten også i 86. minut, hvor Martins ramte stolpen på hovedstød. Men den sidste farlige chance kom efter en kombination mellem Messi og Iniesta, men sidstnævntes forsøg gik ikke ind.

 

1 - Rubin Kazan: Ryzhikov; Kaleshin, Salukvadze, César Navas, Bocchetti, Ansaldi, Ryazantsev, Murawski, Noboa (Natcho, min.88), Karadeniz (Martins, min.65) og Kornilenko (Sibaya, min.62).

1 – FC Barcelona: Valdés; Alves, Piqué, Puyol, Maxwell, Mascherano (Messi, min.61), Xavi, Sergio Busquets, Pedro, Iniesta og Villa (Bojan, min.86).

Mål: 1-0: Noboa (straffe), min.30. 1-1: Villa (straffe), min.60.

Dommer: Cüneyt Çakir (Tyrkiet). Gule kort: Salukvadze (min.40), Puyol (min.52), Ansaldi (min.74), Sibaya (min.80) og Piqué (min.90+1).

Foto: Jordi Cotrina/elentorno.com

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 29-09-2010 21:23

 

Nyhedsoversigt