Korte nyheder (17. september)

 

Spilletidspunkterne for Barças opgør i 4. og 5. runde af La Primera fastsat

 

Den spanske ligaforening har denne onsdag offentliggjort kamptidspunkterne for FC Barcelonas kommende opgør. Allerede var det kendt at de blårøde 21. september kl. 21 00 møder Sporting Gijón på udebane. Barça-Betis i fjerde runde afvikles onsdag d. 24. september kl. 20 00, mens Espanyol-Barça spilles lørdag d. 27. september kl. 22.00.

 

Valdés trænede ikke

 

Víctor Valdés trænede denne onsdag ikke med hos FC Barcelona, da han har fået svælgkatar og feber. Messi arbejdede for sig selv, da han var lidt medtaget efter at have spillet 90 minutter imod Sporting Lissabon.

 

Spillerne har fri torsdag, mens de genoptager træningen fredag.

 

Márquez: Vi skal lære at holde nullet

 

”Vi skal lære at holde nullet”, udtaler Rafael Márquez. ”Vi har indkasseret et mål i hver kamp. Selvfølgelig bekymrer det os. De når op to eller tre gange i en kamp, og de scorer et mål. Det er bekymrende”.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 17-09-2008 19:43

 

Nyhedsoversigt