Guardiola: Jeg kunne bedre lide kampen imod Racing (17. september)

 

Pep Guardiola var ikke helt tilfreds efter 3-1 sejren over Sporting Lissabon i Champions League debuten tirsdag aften: ””Sandheden er at nogle ting er blevet gjort godt. Men der er også nogle ting som ikke er blevet gjort godt. Jeg kunne bedre lide kampen vi udførte imod Racing, selvom vi til sidst endte med at få uafgjort. Når jeg gør status over kampen er den under alle omstændigheder god, fordi vi gjorde det korrekte”.

 

Barças træner beklagede det indkasserede mål: ”Ligesom os fik de også scoret et mål på en dødbold. Man kan sige at til sidst spillede vi uafgjort hvad angår strategiske mål. Ved målet var vi dårligt placerede, og vi mistede positionen”. ”På Camp Nou sker der altid dette. Hver gang modstanderholdet kommer forbi midtbanen virker det allerede som om de scorer imod os. Og sådan er det ikke. Fra 2-1 skabte de ikke flere chancer. De har ikke afsluttet ved 50 lejligheder”.

 

Angående sejrens betydning sagde Pep: ”Jeg ved ikke om det handler om en meget vigtig sejr eller ej, for her er der ikke noget som forandres. Hos Barça er der hverken tid til at tænke på det gode eller det onde. Her er der ikke meget tid”.

 

Omkring sine startopstillinger udtalte Pep: ”De betaler mig for at beslutte. Således sætter jeg den ene dag Sergio Busquets og Pedro på og den næste sætter jeg andre spillere ind. Nu skal jeg se adskillige videoer med Sporting Gijón (den næste modstander) og så beslutter jeg mig for det bedste hold”.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 17-09-2008 06:46

 

Nyhedsoversigt