Pep: Ibra giver os ikke en hånd i defensiven, men to (23. september)

 

”Vi spillede meget enkelt”, udtalte Pep Guardiola på pressemødet efter 1-4 sejren over Racing Santander. ”Vi har genfundet kontrollen over kampen fra sidste sæson. Vi pressede godt. De kom kun til farlige skud imod os en gang, og vi havde masser af chancer. Men vi spillede hele tiden med kæderne tæt sammen og kontrollerede kampen”. Cheftræneren mente således at der var store forbedringer sammenlignet med opgøret imod Atlético Madrid: ”Den dag skabte de flere chancer end os, og vi havde heller ikke bolden så meget i besiddelse, da vi afsluttede med 57% til os og 43% til dem”.

 

Angående tomålsskytten Leo Messi udtalte Pep: ”Vigtigere end hvor god han er, er hans måde at involvere og ofrer sig på væsentlig for os”.

 

Adspurgt til Messis problemer på sit landshold udtalte Barça træneren. ”Argentina skal vide at Messi er den samme på landsholdet. Ingen kan sige at han ikke elsker sit land. For et år siden spillede han ikke kvalifikation til Champions League for at være med for Argentina, og i år var han ikke med i ligadebuten for at være der for sit land. Jeg er overbevist om at, imod Peru vil han blive god. Det eneste man skal gøre er at lade ham arbejde i fred”.

 

Guardiola bad Barças tilhængere om at tage det roligt med Rafa Márquez: ”Han finder formen lidt efter lidt. Imod Atlético spillede han 15 minutter og imod Racing lidt mere. Han er en meget vigtig spiller for os, og der bliver hårdt brug for ham i sæsonens løb”.

 

Med hensyn til Ibrahimovic udtalte Guardiola: ”Det at han scorer mål er godt for hans selvtillid. Desuden giver han os i defensiven ikke en hånd, men to. Det eneste jeg ønsker er, at han skal være lykkelig og falde til på holdet”.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 23-09-2009 09:05

 

Nyhedsoversigt