Barça vandt 1-3 i Bilbao regnen (26. september)

 

FC Barcelona besejrede lørdag aften Athlétic Bilbao (1-3) i regnvejret på San Mamés og kom foran Real Madrid i stillingen, efter at marengsdrengene blot fik uafgjort i Levante (0-0). Guardiolas hold spillede en god kamp imod en hård rival. Den store overraskelse i startopstillingen var at Adriano var med som venstre back. Det var første gang at den tidligere Sevilla spiller startede inde denne sæson. Men brasilianeren kom ikke ind på banen i anden halvleg grundet en muskelskade. Endvidere måtte catalonierne atter undvære Messi.

 

Banen var meget våd grundet regnen der silede ned. Udvisningen i 34.minut af Amorebieta grundet en stempling imod Iniesta gav de blårøde en fordel, men presset fra et larmende hjemmepublikum fik baskerne til at kæmpe videre, men det gav dog Barça bedre plads og muligheder for at score. Iniesta blev trods den hårde stempling ikke skadet.

 

At have Keita med på banen gjorde Guardiolas hold mere solidt. De spredte kontraangreb fra Athletics side blev godt kontrolleret i en kamp hvor baskerne konstant spillede hårdt. Lidt efter lidt lykkedes det dog Barça at slippe udenom at komme i nærkamp med modstanderen.

 

Keita bragte sit hold foran i 54. minut. Iniesta fandt Villa blandt et hav af Bilbao spillere, men bolden nåede Keita der alene med målmanden scorede. Hør det. Xavi scorede i 79. minut. Bolden berørte let San Josés ryg, men gik herefter ind. Hør det.

 

I 86. minut blev Villa udvist for at slå ud med hånden efter Gurpeguis ansigt, efter at denne havde begået frispark. Der skete mere endnu i de døende minutter. I 89. minut fik Gabilondo bragt lidt spænding ind i kampen ved at reducere til 1-2, nu begge holdene var ti mand. Men i overtiden scorede Busquets til slutfacit 1-3. Hør det.

 

1 - Athletic Bilbao: Iraizoz; Iraola, San José, Amorebieta, Aurtenetxe; Gurpegui, Orbaiz (Ocio, min.46), Javi Martínez, Gabilondo; Igor Martínez (De Marcos, min.46) og Llorente (Iturraspe, min.68).

3 - FC Barcelona: Valdés; Alves, Piqué, Puyol, Adriano (Maxwell, min.46); Busquets, Keita, Xavi (Thiago, min.81); Pedro, Iniesta (Bojan, min.81) og Villa.

Mål: 0-1, min.54: Keita. 0-2, min.73: Xavi. 1-2, min.89: Gabilondo. 1-3, min.92: Busquets.

Dommer: Mateu Lahoz (Valencia). Udvisninger: Amorebieta, i 34.minut samt af Villa i 86. minut. Gule kort: Aurtenetxe og Piqué.

Tilskuere: 36.000 på San Mamés.

Spilledato: 25. september 2010.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 26-09-2010 08:06

 

Nyhedsoversigt