Eto’o truer med at sagsøge Barça for tre millioner euro (22. september)

 

Samuel Eto'o har lagt sag an imod FC Barcelona. Camerouneren kræver 15% af Barças overgangssum i forbindelse med salget af ham til Inter, oplyser Catalunya Ràdio.

 

Eto'o har hidtil ikke fået udbetalt dette beløb, som ifølge radiostationen legitimt tilkommer fodboldspillere, med mindre de selv giver afkald på summen.

 

Angriberen skrev kontrakt med Inter i sommers. Modregner man det langt højere beløb svenske Zlatan Ibrahimovic tyngede handlen med, betyder det at camerouneren i sig selv således kostede den italienske fodboldklub 20 millioner euro kontant. Eto’o mener at han skal have 15 procent af disse penge, hvorfor han kræver 3 millioner euro af Barça.

 

Ifølge Catalunya Ràdio har spilleren adskillige gange gjort opmærksom på sit krav, sågar via fax. Men han har ikke fået noget svar fra Barça.

 

Hvis ikke Barça betaler frivilligt, vil sagen blive afgjort i retten.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 22-09-2009 07:26

 

Nyhedsoversigt