Messi udtaget til argentinsk landskamp i Japan (24. september)

 

Argentinas nye landstræner Sergio Batista har udtaget Lionel Messi, selvom han er skadet, til en venskabskamp i Japan der afvikles i Saitama 8. oktober.

 

Messi er ude mindst halvanden uge mere grundet sin forstuvede højre ankel, som han fik under sammenstødet med tjekkiske Tomas Ujfalusi i opgøret imod Atlético Madrid sidste weekend.

 

Batista rejser til Barcelona for at mødes med Messi på lørdag, samt også for at træffe Javier Mascherano og Gabriel Milito.

 

"Hvis han har det fint, så rejser han. Hvis ikke, gør han det ikke”, udtaler Pep Guardiola om sagen. ”Han er begyndt at løbe og at bevæge sig. Jeg tror at han vil være klar til den tid”.

 

Således tog Messi denne fredag for første gang efter sin skade, en løbetur på Camp Nous græstæppe.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 24-09-2010 18:17

 

Nyhedsoversigt