Korte nyheder (14. september)

 

Iniesta: Det er et spørgsmål om tid

 

”Man må have tiltro til det som vi er i gang med, for resultaterne skal helt sikkert nok komme”, udtaler Andrés Iniesta her dagen efter den uafgjorte kamp imod Racing Santander. ”Det er et spørgsmål om tid”, lover han. ”Imod Racing var alt ud over resultatet (1-1) positivt. Kampen i går var slet ikke som den vi udførte imod Numancia. Vi skabte mange chancer, og de nåede praktisk taget ikke op til feltet. I går gjorde vi alt det vi måtte gøre for at vinde kampen, og grundet resultatet smerter det endnu mere”.

 

Sporting Lissabon ankommer svækket til Barcelona

 

Sporting Lissabon træner Paulo Bento har udtaget sin trup der på tirsdag møder Barça på Camp Nou. Vukcevic blev ikke klar efter en skade og bliver hjemme. Liedson har været ude i fire måneder, og han bliver heller ikke klar til tirsdag.

 

Truppen ser ud som følger: Rui Patrício, Tiago; Abel, Pedro Silva, Polga, Tonel, Caneira, Grimi; Adrien, Miguel Veloso, Rochemback, Pereirinha, Moutinho, Romagnoli, Izmailov; Derlei, Postiga, Tiuí og Yannick.

 

Motta til Génova

 

Den tidligere Barça spiller Thiago Motta optræder de kommende fire sæsoner for italienske Génova, udtaler klubbens præsident Enrico Preziosi.

 

Motta, der har italiensk pas, har netop nu intet hold, men træner dog hos Atlético Madrid for at komme sig efter en alvorlig skade i venstre knæ.

 

Den 26årige brasilianer var tæt på både Racing Santander og engelske Portsmouth denne sommer, men til sidst turde de ikke indgå kontrakt grundet knæskaden.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 14-09-2008 22:06

 

Nyhedsoversigt