Messi forlænger til 2016 (18. september)

 

Leo Messi har underskrevet sin ventede kontraktforlængelse med FC Barcelona. Således vil den nu 22årige argentiner være tilknyttet Barça til 30. juni 2016, hvilket vil sige en forlængelse på to år.

 

Endvidere gør Barça spilleren til truppens bedst betalte. ”Han fortjener det”, udtaler præsident Joan Laporta. Frikøbsklausulen er steget fra 150 millioner euro til 250 millioner euro.

 

”Det er en stor nyhed for klubben”, udtaler cheftræner Pep Guardiola.

 

Angriberen blev kåret som bedste spiller i seneste udgave af Champions League og er storfavorit til alle de individuelle priser der uddeles i december.

 

Han ankom til Camp Nou, da han netop var fyldt 13 år, fra Rosario i Argentina. Barça påtog sig at betale for hans lægebehandling, der fik Messi til at vokse takket væksthormoner. Efter at have været igennem ungdomsholdene hos de blårøde, er han nu en af de bedste spillere i verden.

 

”Jeg ville gerne stoppe hos Barça”, udtaler spilleren selv.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 18-09-2009 21:32

 

Nyhedsoversigt