Koeman: Hvis Barça tilbyder mig to års kontrakt ville jeg skrive under. Hvis det er et år foretrækker jeg at spille golf (7. september)

 

Ronald Koeman tager det roligt hjemme i Holland efter sin turbulente tid som Valencia træner. Han blev hentet til Mestalla for at slukke ilden, og efter hans tid i klubben brændte det endnu heftigere. Koeman førte holdet til en slutplacering blot to point over nedrykningsstregen. Copa del Rey triumfen få dage før hjalp ikke med at rede hans skind. Her nogle måneder senere er den tidligere Barça spiller atter hjemme i Holland: ”Det er dejligt at være tilbage i Nederlandene. Min oplevelse i Spanien var vidunderlig, men nu er det øjeblikket til at give familien førsteprioritet”, udtaler han til sportweek.nl.

 

Som 45årig er Ronald stadig en ung træner, og hans oplevelser fra Valencia har ikke fået ham til at droppe ideen om at vende tilbage til topfodbold: ”Det afviser jeg ikke, selvom alt afhænger af klubben som giver mig et tilbud. Landet er mindre betydningsfuldt”.

 

Koeman blev efterfølgende spurgt til om han ville ændre sit nuværende stille liv for en kontrakt af et års varighed med FC Barcelona: ”Jeg foretrækker at tilbringe et år med at spille gold”, slog Dream Teams dødboldsekspert fast. ”Hvis de tilbyder mig to års kontrakt ville jeg skrive under med Barcelona”. Men familien skal holdes langt væk. ”De ville selvfølgelig blive i Holland”.

 

Her og nu er man i Østrig interesseret i at få Koeman til alpelandet som afløser for Josef Hickersberger der er trådt tilbage som landstræner efter de dårlige resultater Østrig opnåede ved EM slutrunden på hjemmebane, hvorfor man netop nu blot er nr. 103 på FIFA’s rangliste. Men Ronald er ikke interesseret. ”Sådan som det er tror jeg ikke man kan kvalificerer sig igen til en slutrunde de kommende år”.

 

Foto: Koeman scorer 20. maj 1992 i finalen på Wembley mod Sampdoria efter indirekte frispark og 12 minutter inde i den forlængede spilletid.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 07-09-2008 20:48

 

Nyhedsoversigt