Nederlag i første ligakamp på hjemmebane (12. september)

 

I 22 år har Barça ikke tabt i ligapremieren på eget græs. Sidst det skete var imod Sevilla (1-2) i september 1987 under Terry Venables, og to uger senere blev han fyret. Men på Cataloniens nationaldag (Diada dagen) 11. september 2010 blev kunststykket gentaget. Et andet kunststykke der blev gentaget var, at sidst Hércules gæstede Camp Nou (1996-97 sæsonen) blev det også til udesejr.

 

To gange skød Hércules på mål imod Barça, og to gange scorede man. Denne effektivitet betød, at gæsterne rejste fra Camp Nou med de tre point, fordi Barça holdet med mange forandringer i startformationen faldt i søvn. Man kan spørge sig selv om kl. 18 ikke er siesta tid, og om Rosells idé om at spille tidligt måske netop ikke passer spillerne. Barça nåede frem til modstanderens straffesparksfelt, men her tog de grøn- og sortstribede bare bolden. Man må rose, at Hércules gjorde det rent; uden at begå overdrevent mange frispark. Klubbens dyreste nyindkøb nogensinde Valdez (3,8 millioner euro) viste sit værd og scorede første mål i 26. minut.

 

Javier Mascherano var med fra start, selvom han ikke har trænet meget sammen med sine nye holdkammerater. Han mangler tydeligvis at finde sammen med de nye medspillere, hvorimod Busquets kan spille med dem med lukkede øjne. Man bemærkede også i 1. halvleg fraværet af Xavi på midtbanen.

 

Efter pausen forsøgte Guardiola at få styr på holdet, ved at sætte Xavi og Pedro ind og tage Mascherano og Bojan ud. Sidstnævnte havde brændt en kæmpe chance næsten fra stregen i 8. minut. Men der kom ikke bedre styr på spillet. Iniesta lignede slet ikke sig selv, Abidal er fortsat ved at tilpasse sig at være midterforsvarer og nu Messi spiller godt for sit landshold, udviser han passivitet hos de blårøde. Således scorede Valdez sit andet mål.

 

Efter de 0-2 kæmpede Piqué, der aldrig giver op, med målmand Catalatayud om en løs bold. Det endte med at Barça spilleren faldt ned på græsset med sit ansigt fuldstændigt badet i blod. Heldigvis viste lægeundersøgelserne at han ikke blev alvorligt såret.

 

Fejlene skal rettes på tre dage, inden det på tirsdag gælder debuten i Champions League imod Panathinaikos, hvor et uheld kan få mere uheldige konsekvenser.

 

0 - Barcelona: Valdés; Adriano (Alves, min.59), Piqué, Abidal, Maxwell, Mascherano (Xavi, min.46), Iniesta, Keita, Bojan (Pedro, min.46), Messi og Villa.

2 - Hércules: Catalatayud; Cortés, Abraham Paz, Pamarot, Peña, Fritzler, Aguilar, Tiago Gomes (Tote, min.74), Drenthe (Sendoa, min.61), Valdez (Kiko Femenía, min.64) og Trezeget.

Mål: 0-1: Valdez, min.26. 0-2: Valdez, min.58.

Dommer: Carlos Velasco Carballo (Madrid). Gule kort: Mascherano (min.19), Trezeguet (min.41), Adriano (min.41), Drenthe (min.42).

Tilskuere: 79.300 på Camp Nou.

Spilledato: 11. september 2010.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 12-09-2010 07:00

 

Nyhedsoversigt