Van der Vaarts blårøde fortid (3. september)

 

”Jeg fortsætter et år hos Ajax, og senere ønsker jeg at komme til Barça. Min bedstefar ville ikke tilgive mig, hvis jeg rejste til en anden klub”. Disse ord virker som løgn og latin, når man tænker på at de er udtalt af Real Madrids seneste nyindkøb Rafael Van der Vaart (Heemskerk, 11-2-1983). Men det var hvad han udtalte til Sport juleaftensdag 2002, og som dengang naturligvis blev gengivet på denne hjemmeside.

 

Det er seks år siden Rafael som 19årig i sin tid hos Ajax forsikrede hvilket europæisk hold der var hans favorit.

 

Nu har han spillet for Real Madrid et par uger. Men dengang var hans yndlingsklub FC Barcelona. Det var der mange grunde til. Hans familie havde altid holdt med Barça, hvilket begyndte med hans morfar som bor i Chiclana nær Cádiz på den sydvestlige del af den iberiske halvø. I forbindelse med købet blev de spanske rødder omtalt og morfaren vist på tv som forklaring på spillerens gode spanske sprogkundskaber. Men ikke et ord om at han var culé. Den nyhed ønsker man på Bernabéu næppe spredt. Men vi glemmer ikke.

 

”Jeg har altid godt kunnet lide Barça, fordi der altid har været nære bånd til Holland. Michels, Cruyff og Neeskens. Men særligt fordi Romario var der. Han er ikke hollænder. Men han er mit idol”, udtalte det dengang store Ajax håb. Hans begejstring for brasilianeren begyndte i dennes tid hos PSV.

 

Et år senere følte Rafael Van der Vaart at han var ”parat til at forlade Holland for et storhold i Europa” og at hans foretrukne option var Barça: ”hvis jeg skal flyve til Spanien, håber jeg det bliver for at spille hos Barcelona. Jeg føler mig meget tiltrukket af denne klub”. Og som om det ikke var nok: ”Jeg har altid været Barça fan, og jeg ville elske en dag at betræde Camp Nou”. Det bliver jo nok også tilfældet nu, men bare ikke i blårødt.

 

Hollænderen havde endvidere ønske om at spille ved siden af Ronaldinho: ”Han er en formidabel spiller”. ”Jeg ved at vi spiller på samme plads. Men jeg kan tilpasse mig. Jeg kan spille i højresiden, i venstresiden og sågar som ægte angriber som Kluivert. Jeg tror at jeg er konvertibel med Ronaldinho”, sluttede Van der Vaart.

 

Cristiano Ronaldo, Villa, Cazorla, Capel, Luis Fabiano, Huntelaar og Benzema forsøgte Real Madrid at købe sommeren over. Men Balboa, Baptista, Robinho og Soldado er blevet solgt, og endvidere er Pablo García og Cassano blevet udlejet. Man har fået De la Red, Javi García og netop Van der Vaart (samt Garay der fortsætter et år endnu hos Racing som lejesvend).

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 03-09-2008 21:22

 

Nyhedsoversigt