|
|
Cruyffs klumme: Barça er overdrivelsernes paradis (27. oktober) Af Johan Cruyff (El Periódico) |
Ville dette Barça hold kunne nå op på siden af eller overgå Dream
Team? Overfor Rijkaard tog det dem tre sæsoner, to mesterskaber og en Champions
League at formulere dette spørgsmål. Overfor Guardiola to måneder. Velkommen
til Can Barça.
Overdrivelsernes paradis.
Sikke et held at Guardiola har kommandoen. Efter at man faldt i
Krakow (1-0) og Numancia (1-0), og fik uafgjort imod Racing (1-1), var han den
usagkyndige type som ikke havde været træner for mere end et
Tredjedivisionshold. Jeg sagde dengang, at holdet så lovende ud, og mere end en
grinte af min kommentar. Nogle af disse proklamerer helt sikkert nu, at Pep er
et fænomen. Han og hans hold. Andre er gået hjem efter at have læst det som de
sagde om ham efter 14 dages officiel turnering.
To måneder efter, og otte eller ni vundne kampe i træk,
sammenligner man hans projekt, i sin vorden, med Dream Team. For folk og for
journalister er det morskab som jeg måske kan forstå. For Guardiola er det en
fuldstændig malplaceret sammenligning. En tsunami af
optimisme som han evner at bestyre. Fordi han har oplevet det selv. Fordi han
har fået den ind med modermælken. Så vær besindig før euforien. Efter 0-5 i Basel, forsikrede han at dette resultat ikke var godt med
henblik på Almería. Efter de 5-0 over Almería, ny håndbremse hvor andre beder om at der gasses
op. At vi skal erobre verden. I oktober erobrer du aldrig noget. I oktober er
der ikke præmier.
Medieorkan
Pas på med dag ind og dag ud at læse, at du er kongen af Mambo.
For så ender du med at tro på det. Og det siger jeg ikke til træneren, men til
spillerne. Her og nu er arbejdet for Guardiola blevet mangedoblet. Det handler
ikke længere så meget om hvordan og med hvem jeg skal spille for at vinde og
spille godt, men hvordan jeg afskærmer mine folk fra så megen hyldest. Man
arbejder altid bedst med medvind. Men når det ikke længere er vind, men en
medieorkan, opstår der meget let distraktioner. Først på individuelt plan og
senere påvirker det kollektivet. Fodbold er et holdspil. Og med en brik eller
to der danser rundt, varetager man ikke de andres opgaver. Præstationen hos
alle kan gå ned.
Dette er ikke andet end lige begyndt. Der vil komme skuffelser. I
løbet af en sæson kommer alle holdene som minimum ud for et formdyk.
Højest to, hvis du er en af dem der kæmper med om noget. Spørgsmålet er ikke om
man får en eller ingen, men om at de skal vare så lidt tid som muligt hvad det
spillemæssige angår, og at de får så lidt betydning som muligt hvad point
angår. At vinde betyder ikke at spille godt. At tabe betyder heller ikke at
spille rigtig skidt. Analysen skal man aldrig gøre ud fra måltavlen. Og
planerne skal lægges på kort og mellemlang sigt. Aldrig ud fra opskruethed skabt af den seneste sejr.
Jeg har set kampkalenderen som Barça mangler herfra og til
julepausen på tryk. Jeg har opdaget en meget let november og en meget hård
december. De fleste har kun øjne på Sevilla, Valencia, Villareal og, uundgåeligt,
Real Madrid. Alle, modstandere i december. Og herfra og til december? Skal vi
springe over november måned?
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
27-10-2008 16:46