Barça blandt Afellays bejlere (28. oktober)

 

Ibrahim Afellay skulle være indstillet på, at han vil væk fra PSV. Spørgsmålet er blot, om han forlader Eindhoven til januar eller om han rejser på en fri transfer til sommer.

 

“Jeg føler, at det nu er tidspunktet til at tage et skridt fremad. Jeg har oplevet store øjeblikke hos PSV, og jeg har det stadig sjovt her. Men enhver fodboldspiller ønsker at prøve sig af på et af holdene der har det højeste niveau”, udtaler spilleren til sport-promotion.nl. ”Jeg synes at netop nu er øjeblikket hvor den beslutning skal træffes. Jeg har enorm stor respekt for PSV’s fans, og derfor skal jeg udtrykke mig klart og ærligt overfor dem omkring min fremtid; og det er hvad jeg er i færd med at gøre”.

 

Blandt de interesserede er FC Barcelona. Klubben har påbegyndt samtaler med Afellay, da trænerne finder ham meget interessant.

 

Det hollandske storhold, som i sidste weekend besejrede Feyenoord med 10-0, har en gylden generation af unge spillere, som det halve Europa er interesseret i. Blandt disse er Afellay der trods sin unge alder har fået 30 landskampe for Holland. Han er en fysisk stærk midtbanespiller og scorer også flittigt. Denne sæson er det allerede blevet til syv mål; og hans rekord for en sæson er 13.

 

FC Barcelona, Atlético, Valencia, Manchester United, Liverpool, Bayern, Hamburg og Inter følger ham meget tæt.

 

Sportsdirektør hos Barça Andoni Zubizarreta har dog udtalt, at de blårøde ikke har tænkt sig at købe ind på vintermarkedet denne sæson.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 28-10-2010 06:50

 

Nyhedsoversigt