|
|
Cruyffs klumme: Hvorfor nomineres Iniesta ikke til Guldbolden
(20. oktober) Af Johan Cruyff (El Periódico) |
Fodbold er for teknikerne. Og her hentyder jeg ikke til trænerne
men til de fodboldspillere som dominerer det tekniske. (Kommentar fra
oversætteren: på spansk benævnes en træner ofte técnico/tekniker).
Pasning og boldkontrol. Med højrebenet og med
venstrebenet. Hvorfor udviste Iniesta forskel ved hans så fejrede mål imod
Belgien? Fordi hans scoring var ren teknik.
I et snuptav, kontrol, finte,
venstre-højre. Og den sidste detalje: en let berøring. Præcist løfter han
bolden. Ren teknik. I et snuptav mindede Iniesta os
om at fodboldens udgangspunkt er teknikken. Ikke fysikken. Det sidste er
vigtigt. Det første er ufravigeligt. Derfra kompensationsloven. Desto mindre
teknik, desto mere rager det fysiske op. Men fodbold er ikke atletik. Her
handler det hverken om at være den hurtigste eller at være den mest udholdende.
Hvis man kun gjorde regnskabet op ud fra muskler, ville Iniestas slags være
uddøde.
Imidlertid står det ud over muskelvækst om klasse, talent og den
individuelle teknik begynder at skille sig ud. For ham der har dette, behersker
det som størsteparten ikke behersker. Der er spillere som ved nogle lejligheder
er i stand til at lave tryllekunster med bolden, og mange af disse
spilsituationer huskes i lang tid grundet deres ynde.
Imidlertid er det med Iniesta en anden historie. Spilsituationen
fra den anden dag gør at man bliver træt, når den laves den ene gang efter den
anden. Uden at gå længere tilbage end til i går på San Mamés,
forsøgte han sig adskillige gange på en fodsbred bane. Dette gør det vanskeligt
for modstanderen når han ser at al den skubben og muskelkræft ikke tjener til
noget, og at han praktisk taget sparker i luften, fordi han hverken kan finde
bolden eller Iniesta.
Ekstra talent
Lad os vende tilbage til det spanske landshold. Hvis man ud over
Iniesta, som har ren teknik, tilføjer Xavi, Cesc, Cazorla,
Xabi Alonso og oven i købet
Marcos Senna, bliver det endelige resultat som det er: et spansk nationalhold
der fodboldmæssigt er anderledes, grundet dets attraktivitet og glans, end alt
andet der netop nu er i verden. Og det hele takket det ekstra talent på midten
af banen.
Du kan have den bedste målmand, de bedste forsvarsspillere og den
bedste nier i verden. Når man tæller sammen, er det mere end halvdelen af et
hold. Men de er ikke de vigtigste. Alle disse bliver bedre eller dårligere alt
afhængigt af hvordan det ser ud på midtbanen. Fortæl mig at du sætter dem der
på og hvordan de bevæger sig, og jeg skal fortælle dig hvilket bidrag den ene
og den anden kan ende med at yde. Midtbanen er for mig der hvor det virkelige
regnskab gøres op på fodboldbanen.
I gamle dage lærte man teknik på gaden. Nu har børnene mistet
denne vane med at spille på improviseret og selvlært vis. Logisk nok svækkes
teknikken på kollektivt niveau. Imidlertid er de små i dag stadig som de små i
gamle dage. De spinkle er færre. Men dem som bliver og dem som kommer, vil
holde fast på en dyd: Teknikken. Ud over at have en grundlæggende evne,
arbejder du som om du aldrig havde bestilt andet. Grundet rent
overlevelsesinstinkt.
Hvis du er den lille sardin i kampen, den lillebitte, har du kun
en måde til at undgå stemplingen eller sammenstødet med en modstander der er
meget stærkere: Duelighed. Duelighed til at slippe den
hurtigt. Stabilitet til at drible og stikke af. Og
dette er ikke muligt, hvis du ikke behersker boldpasning og kontrol bedre end
resten af de store bananer som du spiller sammen med.