Milito: Jeg vil spille om så kort tid som muligt (2. oktober)

 

Gaby Milito er tilbage i Barcelona, efter i tre måneder at have arbejdet med sin genoptræning i Argentina under overvågelse af medarbejdere fra Barças lægestab. Den argentinske forsvarsspiller vendte i mandags tilbage til Catalonien, hvor han gennemføre den sidste fase af sin genoptræning. Det skulle gå ganske godt.

 

”Jeg er meget tilfreds med at være i Barcelona sammen med mine holdkammerater og med at få begyndt den sidste del af min genoptræning”, udtaler han til Barça TV.

 

Milito vil ikke gå for hurtigt frem. ”Det er ikke godt at sætte sig frister. Men jeg vil spille om så kort tid som muligt. Men det bedste er at jeg fortsætter med at arbejde under supervision af klubbens lægestab og lægen som opererede mig, doktor Cugat". Det bliver nok først engang i starten af 2009 vi ser Milito spille igen.

 

Angående hvordan han synes holdet har spillet i de første kampe i sæsonen udtaler Gaby: ”Jeg ser at holdet ser godt ud. Jeg har altid kunnet lide dette offensive kald hos Barça. Men i år er det endnu større. Man frembringer rigtig mange målchancer, selvom det er sandt at vi endnu ikke kan score flere mål. Jeg tror at vi er godt på vej”.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 02-10-2008 18:50

 

Nyhedsoversigt