Hleb spilleklar mens Gudjohnsen er skadet (16. oktober)

 

Alexander Hleb blev skadet i Barças hjemmekamp imod Racing Santander 13. september. Nu er han blevet skadesfri og kan være med på søndag imod Athletic Bilbao på San Mamés. Hviderusseren har trænet på normal vis siden sidste torsdag, og i dag fik han så lægernes tilladelse til at spille igen efter muskelskaden.

 

Eidur Gudjohnsen går derimod glip af de to kommende kampe, grundet en muskelskade på venstre ben, som man konstaterede efter hans deltagelse i Islands kamp imod Makedonien. Ud over opgøret på San Mamés står han således efter alt at dømme også over på onsdag i Champions League. Skaden skal undersøges grundigere i morgen.

 

Touré Yaya trænede normalt denne torsdag. Man regner med at han bliver klar efter sin skade i højre knæ til søndagens ligakamp.

 

Ved dagens træning var hverken Daniel Alves eller Lionel Messi med. De er endnu ikke kommet hjem til Barcelona efter landskampene for Brasilien og Argentina. Martín Cáceres er derimod hjemme igen.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 16-10-2008 21:01

 

Nyhedsoversigt