Barça skal med en sejr over Zaragoza tre point foran Real Madrid (25. oktober)

 

Efter at Real Madrid fik 0-0 imod Gijón på El Molinón, har Barça nu muligheden for at distancere sig med tre point til den evige rival. Manuel Pellegrinis hold var ikke i stand til at score imod et velorganiseret Sporting mandskab uden Cristiano Ronaldo. De hvidklædte har i ligaen blot fået et ud af de seneste seks mulige point. Pep Guardiolas mandskab har således fået en enestående chance til at sætte et par ting på plads med en sejr over Zaragoza som engang for alle kan få begravet kritikken efter de seneste dårlige resultater.

 

FC Barcelona vinder altid når Leo Messi og Zlatan Ibrahimovic er sammen på banen i en ligakamp. Argentineren og svenskeren har spillet seks kampe sammen i denne turnering og ud over at have fået sejren i hver af disse, har de scoret 10 af de 14 mål. Hver har de sendt fem ind.

 

Ibrahimovic bør være frisk, efter at Pep lod ham hvile sidste weekend, da hans knæ var ømt efter Sverige – Albanien. Han kunne have spillet, men den tekniske stab valgte at satse på Bojan og Busquets.

 

Det argentinsk-svenske par optrådte for første gang sammen i ligaen i anden runde, da Messi i første var fraværende grundet landsholdsdeltagelse. Debuten kunne ikke have været mere positiv. Barça vandt over GetafeColiseum Alfonso Pérez (0–2) på mål af netop Ibra og Messi.

 

Zaragoza har ikke vundet på Camp Nou i 40 år

 

Zaragoza har ikke mistet respekten for catalonierne trods de seneste resultater: ”Barça er slet ikke skrøbelig. Men vi vil forsøge at overraske dem”, udtaler Zaragoza spilleren Raúl Goni. ”Imidlertid bliver det ikke let, for i 40 år har Zaragoza ikke vundet i Barcelona”.

 

Aragonierne har fået Marko Babic klar efter sin skade fra kampen på Vicente Calderón. Zaragozas trup ser ud som følger: López Vallejo, Carrizo, Paredes, Pablo Amo, Jorge López, Ander Herrera, Pennant, Songo'o, Gabi, Pavón, Abel Aguilar, Lafita, Arizmendi, Babic, Ewerthon, Pulido, Laguardia og Borque.

 

Se kampen på Canal 9 fra kl. 21 00.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 25-10-2009 07:20

 

Nyhedsoversigt