Keita: Det er lettere at tilpasse sig hos andre klubber end hos Barça (13. oktober)

 

”Hos andre klubber løber spillerne meget. Men her er den der løber bolden. Du skal altid være på din plads”, udtaler Seydou Keita i et interview med Sport om hvorfor han endnu ikke hos Barça har vist samme niveau som sidste sæson hos Sevilla. ”Fodboldspillet er meget anderledes fra det man havde hos alle de klubber jeg har spillet hos før. Her har du altid bolden, og hver spiller har sin plads. Hvis du ikke har bolden, bør du vente. Det er et spørgsmål om tilvending. Det er lettere at tilpasse sig hos andre klubber end hos denne. Indstillingen hos andre klubber er anderledes”. ”Tidligere spillede jeg i Frankrig altid med et 4-4-2 system. Det gjorde jeg også hos Sevilla. Systemet er vigtigt, men det er ikke det vigtigste. Det er spilleren som bør tilpasse sig systemet hos klubben hvor han spiller”.

 

Adspurgt til om han som 28årig kom til Barça på det rigtige tidspunkt, svarer afrikaneren: ”Ingen ved hvad du kommer til at gøre i morgen. I dag er jeg her, og jeg venter på at se hvad der sker. Hvis man ikke vinder titler, bliver det vanskeligt for en spiller. Det vigtigste er at vinde kampe og titler. Hvis klubben befinder sig i front, bliver det individuelt bedre. Hvis det kollektivt ikke går godt, går det heller ikke godt for mig”. ”Der mangler otte måneder, og der mangler meget indtil sæsonen slutter. Det vigtigste for alle, også for pressen, er at det fungerer godt mellem os”, fortsætter Keita.

 

Adspurgt til om han har brug for motiveringen ved at være anfører som hos Lens svarer afrikaneren: ”Jeg er en spiller som har brug for at tage ansvar og føle at mit fodboldspil bliver respekteret. Her er jeg ny, og jeg skal tilkæmpe mig det. Det er et spørgsmål om tid før jeg føler mig indlemmet her, både overfor holdkammeraterne, træneren, klubben og sågar tilhængerne”.

 

Keita føler ikke samme behov som Abidal for at komme ud at spise med holdkammeraterne: ”Hver tredje dag er der kamp. Du kommer kl. 10 om formiddagen, du træner, du spiser her og du har kun lidt fritid. Den vi har, er for familien”.

 

Adspurgt til forskellen på en afrikansk og en europæisk fodboldspiller svarer Keita: ”En afrikaner er fysisk god, men nu også teknisk. Jeg tror ikke at der er forskel. Hver spiller er forskellig. Men på det individuelle plan har man indhentet meget. Måske var det sådan. I Afrika var der ikke taktisk indstilling som der var i Europa. Her har der altid været træningscentre for børn. Nu har vi også centre i Afrika, og afrikaneren er også blevet god taktisk”.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 13-10-2008 07:44

 

Nyhedsoversigt