Luis Enrique er tilfreds hvis Barça Atlètic undgår nedrykning (12. oktober)

 

Denne weekend blev det til endnu et nederlag for Barça Atlètic på hjemmebane, denne gang imod Lleida der vandt 0-1. Otte runder er der afviklet af 2. division B, og blot syv point har Luis Enriques hold fået.

 

”Vi har gennemført otte kampe. Et antal der er stort nok til at se hvor vi befinder os. Jeg tror at den klareste refleksion er at vi kæmper om at undgå nedrykning. Det er derfor vi bør begynde at tænke på, at der er en meget betydningsfuld risiko ved at tabe hjemmekampe”, udtaler holdets træner Luis Enrique.

 

Selvom han erkender at truppen er ”ung” og at der er ”mangel på erfaring”, forklarer Luis Enrique nederlaget imod Lleida med at man lod modstanderen have initiativet: ”De unge må ikke i nogle minutter forære kampen bort eller gennemføre en første halvleg der er så uheldsvanger”, udtaler træneren. ”Men holdet vågnede op til dåd i anden halvleg”.

 

For Luis Enrique har situationen kun en løsning. ”Der må arbejdes og trænes. Kampene må forberedes på bedst mulig måde og man må nå op på niveauet i kategorien og hos modstanderne. Jeg opildner dem til, at de inden hver kamp skal tro på sig selv og på holdet, da træneren allerede tror på dem”.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 12-10-2008 20:30

 

Nyhedsoversigt