Et point imod Valencia takket Valdés (18. oktober)

 

Det blev en dårlig kamp. Det var ikke det Barça vi kender. Så det var afgørende tilfredsstillende, at man fik et point med sig fra Mestalla imod et Valencia mandskab som gav de blårøde den hårdeste modstand man har prøvet denne sæson. Særligt Valdés skal fremhæves, som spillede en særdeles fremragende kamp.

 

Det blev således ikke til syvende sejr i træk for Guardiolas mandskab, og derved ikke klubrekord for bedste sæsonstart i ligaen. Men det ene point gør, at catalonierne fortsat er på førstepladsen.

 

Angrebet bestod af Pedro, Messi og Iniesta. Ibrahimovic var reserve. Men værterne måtte også undvære Villa. Emry stillede hos Valencia med andre tre arbejdsomme folk: Pablo Hernández, Silva og Mata. Det er sjældent set, men de evnede at fange Barça spillerne i deres net og spille bolden rundt og rundt.

 

Valdés var heldigvis hurtig med hænderne og med fødderne. Hans holdkammerater var derimod langsomme og sat godt ud af spil efter ideerne fra Emerys tegnebræt. Messi spillede, som havde det været på Argentinas landshold. Puyol virkede nervøs. Han forbedrede sig dog i anden halvleg. Xavi fik slet ikke spillet til at hænge sammen.

 

Tiden gik uden at der skete noget. De to trænere begyndte at overveje hvad der skulle gøres. Emery fordi hans hold ikke udnyttede muligheden. Guardiola fordi han så hvor dårligt hans hold gjorde sig i kampen. Men ændringerne hjalp intet. Han flyttede Piqué fra venstresiden af midterforsvaret til den højre, samt frem som angriber og ned i forsvaret igen. Den tidligere Manchester United spiller var efter Valdés Barças bedste denne aften. Messi blev sendt fra den centrale plads ud på højrekanten. Iniesta blev anbragt som falsk 9er, og Pedro blev sat på venstrekanten. Men Barça kom til særdeles få afslutninger.

 

Tre frispark tæt ved feltet, hvoraf Alves tog sig af to og Xavi et. Men det førte ikke til noget. På dårligt nok fem minutter i anden halvleg skabte Barça mere fare end i resten af opgøret.

 

Benene begyndte som anden halvleg skred frem at føles tungere for Valencia. Det var umuligt at fortsætte det hurtige presspil som Emery havde planlagt. Således begyndte Valencia at foretage udskiftninger. Først kom Maduro ind og senere Baraja.

 

Det var tydeligt at se at de to første 9ere ikke var med hos de to mandskaber. Er der noget alvorligt i vejen med Ibrahimovic, når Guardiola ikke engang sætter ham til at varme op? Således sluttede kampen med uafgjort 0-0.

 

På en aften hvor spillet ikke flyder bedre, på et sådant stadion og efter en landskampspause, så er et point helt igennem acceptabelt.

 

0 - Valencia: César, Miguel, David Navarro, Dealbert, Bruno, Pablo, Albelda (Maduro, m.89), Banega, Mathieu (Miku, m.71), Silva (Baraja, m.90+) og Mata.

0 - Barcelona: Valdés, Dani Alves, Puyol, Piqué, Abidal, Touré Yayá, Keita, Xavi (Busquets, m.80), Iniesta, Pedro (Bojan, m.78) og Messi.

Dommer: Pérez Burrull. Gule kort: Valencia - Silva, David Navarro, Albelda og Banega. Barça - Piqué og Alves.

Mål: Ingen.

Tilskuere: Omkring 50.000 på Mestalla.

Spilledato: 17. oktober 2009

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 18-10-2009 08:43

 

Nyhedsoversigt