Barça går efter Robinho eller Suárez på vintermarkedet (16. oktober)

 

FC Barcelonas tekniske sekretær Txiki Begiristain bekræftede for nogle dage siden i et interview, at Barça ikke er afvisende overfor at købe en angriber på vintermarkedet. Pressen taler primært om brasilianske Robinho og om Uruguay spilleren Luis Suárez.

 

Txiki Begiristain skulle ifølge pressen have mødtes med Citys manager Mark Hughes samt generaldirektør Garry Cook. Bellamy har med fire mål i fire kampe sendt den tidligere Real Madrid spiller ned som reserve. I Manchester skulle man ønske at komme af med Robinho, og man antager at det er bedst for ham at komme helt væk fra Premier League. Barça er også interesseret. Det er ikke let på vintermarkedet at finde en stjerneangriber der kan optræde i Champions League.

 

Der tales i første omgang om en lejeaftale gældende for seks måneder, hvor Barça betaler 3,2 millioner euro. Senere kan en handel komme på tale til 35 millioner euro. Manchester City ville muligvis være interesseret i at få enten Abidal, Puyol eller Henry den anden vej. Txiki skulle dog have holdt fast på en handel der udelukkende omfatter Robinho.

 

Men hos Manchester City må man også have pengemændenes tilladelse. Således skal Hugues og Cook først forklare sagen for sheikerne Mansour og Al-Mubarek. De skulle derfor have planlagt en rejse til Abu Dhabi.

 

”Jeg forsikrer dig, at her og nu, har min far, der er min eneste repræsentant, ikke sagt noget til mig om Barça”, udtaler Robinho til Mundo Deportivo. ”Jeg ved ikke noget. Det gentager jeg. Så må du tro mig. Desuden grundet respekt overfor Manchester City, som er min klub, bør det være de to klubber som taler på ny om en udlejning eller et salg af mig, og senere fortæller det videre til mig”.

 

Men Robinho kan dog ikke undlade at sige: ”Selvfølgelig ville jeg gerne spille hos Barça. Hvem ville ikke det? Vi kunne få det rigtig sjovt. Det ville være en fornøjelse at spille sammen med Messi, min kammerat Alves, Xavi, Iniesta, Ibrahimovic og de andre. Det er et superhold. Jeg har spillet imod dem, og jeg kender deres kvaliteter”.

 

Barça kæmper imod Atlético om Suárez

 

Det andet emne Barça ifølge pressen har kig på til at forstærke angrebet allerede på vintermarkedet, er Luis Suárez der spiller hos Ajax Amsterdam. Han er også ønsket hos Atlético Madrid, hvor man gerne genskaber Uruguays landsholds angrebsduo sammen med Diego Forlán.

 

Uruguayeren er en af de få virkelige store spillere der her og nu optræder udenfor de store ligaer. Det virker som om Æresdivisionen for ham er ved at blive for lille. Han fører endvidere konkurrencen om Guldstøvlen efter 12 mål i 9 kampe, hvilket giver et fornemt gennemsnit.

 

Angriberen har to års kontrakt tilbage med Ajax. Hollænderne ville næppe sælge for mindre end 20-25 millioner euro.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 16-10-2009 08:34

 

Nyhedsoversigt