Busquets har kontraktudløb til sommer men ønsker at blive (7. oktober)

 

Sergio Busquets har været en af de helt store overraskelser i dette efterår hos FC Barcelona. I sin debutsæson på førsteholdet er han hurtigt blevet en vigtig brik på midtbanen. Men målmandssønnens kontrakt udløber 30. juni 2009. Hans ønske er at blive på Camp Nou. Men der er indtil videre ingen afklaring desangående.

 

”Jeg ved ikke noget her i dag”, udtaler Busquets til EFE Radio. ”Det overlader jeg til min far og min repræsentant (Ramon Orobitg), som er dem der tager sig af det. Jeg koncentrerer mig om at spille fodbold. Det jeg ønsker er, at det løses hurtigt, og at jeg kan blive hos Barça”.

 

Stortalentet talte også pænt om miljøet internt blandt spillerne: ”Sandheden er at vi har det godt i omklædningsrummet. Resultaterne vidste vi ville komme. I starten havde vi ikke held til at bolden gik ind, og nu har vi det”.

 

Midtbanespilleren har det godt med at arbejde under Pep Guardiola, som han også arbejdede sammen med sidste sæson hos filialen: ”Hvis noget menneske kender mig, så er det ham, for jeg tilbragte hele sidste år med ham. Vi fik et godt år med en god ligasæson. Vi rykkede op. Som træner er han rigtig god. Han studerer modstanderen. Han studerer alle detaljer. Jeg tror at han vil få succes hos Barcelona".

 

Angående sin rolle på banen udtalte han: ”Jeg ankom som playmaker. Pladsen som Xavi varetager. Men med tiden blev jeg mere defensiv, og det følte jeg mig bedre tilpas med grundet min spillemåde og grundet mit potentiale”.

 

Busquets oplever også grundet sin succes, at han nu er udtaget til det spanske u-21 landshold: ”Alt sker for mig i løbet af en lille tidsmargen. Jeg er begyndt at opfatte det, og jeg har meget lyst til at arbejde. Og hvad angår A-landsholdet, så skal det nok komme, hvis det skal være sådan. Nu er jeg hos u-21 landsholdet”.

 

 

gDenne nyhed er lagt på Barça.Dk 07-10-2008 21:16

 

Nyhedsoversigt