Cesc indrømmer at det ville være en drøm at komme tilbage til Barça (6. oktober)

 

Arsenals catalanske midtbanespiller Cesc Fábregas indrømmer overfor radiostationen RAC1, at ”det ville være en drøm” at komme tilbage til FC Barcelona som han forlod mens han endnu var drengespiller.

 

”Jeg besluttede at give alt for Arsenal, og jeg smider ikke tingene sådan uden videre. Jeg ville gerne forsøge at vinde flere titler her, og så må vi se det kommende år”, siger den spanske landsholdsspiller.

 

Angående 6-1 sejren over Atlético Madrid i lørdags udtalte Cesc: ”Det er dejligt at se så mange spillere fra La Cantera som glider så godt i spænd med klubbens filosofi og desuden scorer mange mål imod et hold som Atlético".

 

Fábregas kender Lionel Messi som han i drengeårene spillede sammen med hos de blårøde: ”For mig er han stadig den bedste. Bare han kan fortsætte sådan. Men det overrasker mig ikke. For jeg har kendt ham fra lille”. Cesc håber desuden at ”skaderne stadig respekterer ham”.

 

Den tidligere Barça spiller havde også pæne ord til overs for Iniesta og Xavi som han betegnede som ”spillere som altid har været på et fantastisk niveau. Også dengang Ronaldinho og Deco var holdets stjerner”.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 06-10-2008 20:59

 

Nyhedsoversigt