Fortsættes
Spørgsmål om held?
Indtil den dag kommer hvor det du gør, bliver det du får ud af
det. Som i lørdags imod Atlético Madrid. Hjørnespark og mål. Dømt straffespark
og mål. Der mangler kvikke hoveder og mål. 3-0 på otte minutter. Men dette sker
kun en gang imellem. Man kunne have taget hjørnesparket, og afslutningen fra
Márquez var gået ud. Dommeren kunne have forbigået straffesparket. Og Messi
have forfejlet sit skud på frispark. Nogle runder tidligere, havde dette været
konsekvensen med det held man havde opnået indtil da. Men der er ingen mulighed
for at afslutningen fra Márquez kommer, hvis man tidligere ikke angriber via
kanten (Iniesta) og frembringer et hjørnespark. Og der er ikke mulighed for
straffespark, hvis man forinden ikke angriber og afsender en god indenomsaflevering (Xavi) ind i feltet. Og der er ikke
mulighed for at score på frispark, hvis man tidligere ikke udruster sig til en
kollektiv kontra der skaber et sådan kaos hos modstandernes midterforsvarer at
der ikke bare bliver en men to frispark (imod Eto'o og imod Messi) ved kanten.
Senere kan man så være mere eller mindre snu eller remme plet, men du har på
otte minutter allerede præsenteret dine akkreditiver. Jeg går efter kampen.
Bolden er min, og jeg vil bevæge den hurtigt. Akkreditiver som du allerede
fremviste i andre kampe, men hvor du manglede det som i lørdags virkede som det
letteste i verden: At fuldbyrde den sidste pasning med succes og den sidste
afslutning for at kunne synge ”gol”.
Forskellen er dette. Så spinkel som udslagsgivende. Der er ikke mere. Så let er
det.
Den rigtige vej
Lovprisningerne er alle fortjente. Men på den overdrevne måde,
bliver de fordummende og distraherende. Det vigtige er at forblive på den
rigtige vej. Hverken mere (i dag) eller mindre (for fire dage siden). For
dybest set har vi set det samme Barça. Mere eller mindre træfsikker
individuelt, men med samme idé om kollektiv fodbold. Hvis vi tilføjer
kvalifikationen til Champions League, har vi ikke engang været igennem to
måneders sæson. Ti officielle kampe. Syv sejrer, et uafgjort og to nederlag (en
anekdote, returopgøret i Kraków).
Med resultaterne i hånden, så er det et fremragende udbytte for et
projekt som først lige er startet og hvori den ene og den anden er ved at
sammenføje brikker, automatismer og tilpasse
koncepter. Med resultaterne i hånden, er det et fremragende udbytte. Og det
ligner det endnu mere nu efter de 6-1 imod Atlético Madrid.
Det som jeg er overbevist om er, at ved at have fået tre point,
også velfortjente, men i sidste minut med blomst til sidst, vil mange nu blive
ved med at være skeptiske overfor dette holds niveau. Hver og en kan frit tænke
og profetere som man ønsker.
Grund til optimisme
I lørdags nød jeg det ligesom alle andre. Grundet det som gik ind
og det som ikke gik ind. Men det som får mig til at være optimistisk er ikke
det skandaløse afslutningsresultat. Heller ikke at have opnået det imod en
direkte rival. Det som får mig til at være optimistisk er det som holdet
viderebringer når det går ind på banen. Man kan være mere eller mindre
træfsikker ved målet. Men ideen. Og dette er hvad der tæller. Det er at gå
efter det. At score op til fem på en halv time er næsten en ulykke, som det
altid er det at indkassere en på to, en eller sågar en halv chance til modstanderen.
Det endelige resultat er en ting. Og en anden som er noget helt andet er det
som den ene og den anden gjorde for at fortjene det.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
06-10-2008 17:11