Barça måtte kæmpe hårdt for sejren over Almería (3. oktober)

 

Almería havde inden lørdagens opgør på Camp Nou blot oplevet et enkelt nederlag og havde indkasseret få mål. Man forstår hvorfor. Barça fik de tre points, men det holdt særdeles hårdt. Taktikken fra Hugo Sánchez var tydeligvis at sætte Xavi og Iniesta ud af spil med mandsopdækning ved henholdsvis Chico og Ortíz, således at forsyningsbåndene til de forreste blev kappet over.

 

I opgørets start så det ellers ud til at Barça ville sætte sig på sin modstander. Nogle minutter inde i kampen så vi de vanlige kombinationer med Messi i hovedrollen. En finte i niende minut og en kombination med Iniesta i 14. minut. Kort derefter lavede Ibrahimovic en god centring til Xavi der sendte bolden på stolpen, men riposten nåede Pedros støvler. Han viste atter at han hører hjemme i Barças førsteholdstrup og sendte bolden over stregen oppe i venstre vinkel. Hør det.  Således er Pedro den eneste Barça spiller der har scoret i alle turneringer.

 

Spillet blev mere og mere hårdt fra begge holds side. Dommer Velasco Carballo kunne have smidt Almerías Pellerano og Bernardello ud, og et straffespark imod Messi blev ikke dømt.

 

I anden halvleg dalede intensiteten. Der var ikke mange farlige chancer. Messi var tæt på i de første minutter efter pausen og Ibrahimovic havde en afslutning i 76. minut. Svenskeren fik ikke scoret og får således ikke rekorden med at score i de seks første ligakampe. Heller ikke nogen af holdkammeraterne kunne øge yderligere.

 

Men det blev i det mindste til tre point til, således at både Real Madrid og Sevilla må føle pres inden søndagens topopgør mellem disse to.

 

1 - FC Barcelona: Valdés; Alvés, Márquez (Piqué, min.60), Puyol, Maxwell, Sergio Buquets (Keita, min.75), Xavi, Iniesta, Messi, Pedro (Touré Yaya, min.75) og Ibrahimovic.

 

0 - Almería: Diego Alves; Michel, Pellerano, Acasiete, Cisma, Ortíz (Soriano, min.79), Bernardello, Chico, Guilherme, Crusat (Nieto, min.73) og Uche (Piatti, min.66).

 

Mål: 1-0, m.31: Pedro.

 

Dommer: Velasco Carballo (Madrid). Gule kort: Xavi (min.20), Ortiz (min.37), Bernadello (min.45), Crusat (min.45), Iniesta (min.78) og Puyol (min.79).

 

Tilskuere: 74.177 på Camp Nou.

 

Spilledato: 3. oktober 2009.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 04-10-2009 07:08

 

Nyhedsoversigt