Træt Barça mandskab fik 1-1 imod Mallorca (3. oktober)

 

FC Barcelona fik uden Puyol og Busquets skuffende uafgjort 1-1 hjemme imod Mallorca. I 20. minut kom catalonierne planmæssigt foran, da Alves sendte en aflevering til Pedro der med hælen fandt Messi som med et hårdt skud med venstrebenet sendte bolden ind bag Aouate.

 

Det var ikke chancer der manglede. De faldt i første halvleg på samlebånd både før og efter Messis scoring. Selv Abidal havde muligheder for at score sit andet mål som professionel, men målmand Aoaute fik afværget. Franskmanden bevægede sig på sin kant helt som om han løb rundt for sig selv hjemme i baghaven, for Mallorca ventede på de få kontrachancer, selvom Laudrup havde lovet noget andet inden kampen. De kom også. Først fik Cavenaghi vækket Valdés op til dåd. Derefter reducerede Nsue til 1-1 efter et hjørnespark.

 

Barça fortsatte med at have bolden i besiddelse i det meste af tiden efter pausen. Første chance i anden halvleg stod Messi atter for på oplæg fra Alves, men bolden gik ud.

 

Som minutterne gik fik Mallorca mere og mere tro på det, mens Barça blev mere og mere nervøs. Det kunne have været gået galt da Piqué begik en fatal fejl på midtbanen, som Webo forsøgte at udnytte, thi han så at Valdés var gået langt ud af sit mål. Men Barça keeperens reflekser undgik det der var værre.

 

Nsue fik atter en chance efter endnu et hjørnespark. Efter dette blev bolden holdt omkring Mallorcas straffesparksfelt. Guardiola forsøgte med indskiftninger af Thiago og Nolito at få udbedret. Den første erstattede Keita og den anden debuterede i en officiel kamp for førsteholdet og afløste Pedro som forlod banen skadet. Nolito forsøgte sig, men Aouate havde læst ham. Tiden gik, og selv Mascherano forsøgte sig fra en position udenfor feltet. To gange prøvede han, og hver gang klarede den israelske målmand.

 

Jeffren kom ind i stedet for Milito. Men det hjalp ikke på at Barça virkede træt, og det endte med 1-1. Fem point er sluppet væk på Camp Nou.

 

FC Barcelona: Víctor Valdés; Alves, Piqué, Milito (Jeffren, min. 89), Abidal; Mascherano, Keita (Thiago, min. 65), Iniesta; Pedro (Nolito, min. 78), Bojan og Messi.

RCD Mallorca: Aouate; Ratinho, Crespí, Ramis, Kevin; Martí, Joao Víctor, De Guzmán, Castro (Pereira, min. 70); Nsue og Cavenaghi (Webo, min. 46).

Dommer: Undiano Mallenco (Navarra). Gule kort: Kevin, Aouate, Ratinho og Pereira.

Mål: 1-0, min. 20. Messi. 1-1, min. 42. Nsue.

Tilskuere: 79.085.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 03-10-2010 21:36

 

Nyhedsoversigt