Optakt til Barça – Mallorca (3. oktober)

 

FC Barcelona møder på Camp Nou i aften kl. 19 00 (Canal 9) i sjette runde af La Liga Mallorca med det mål at få den fjerde sejr i træk. Skal dette nås, bliver det uden ‘hjernen’ Xavi, og endvidere må vi også undvære Villa der har været en af holdets flittigst scorende i sæsonstarten. Efter det uafgjorte resultat i Kazan længes spillerne efter at demonstrere at man stadig er sultne efter titler. Mindst lige så vigtigt som de tre point bliver det, at man kan gå til landsholdspausen, der varer til 16. oktober, i al fredsommelighed.

 

I går oplyste Barça.Dk at Xavi kun de seneste to år er gået glip af femten kampe, hvorfor hans aktuelle skade skal ses som overbelastning. Af disse femten kampe har Barça vundet de ti. Fraværet af viceanføreren betyder sandsynligvis at Iniesta trækkes tilbage til den brede zone, hvor han med sit blik for spillet skal agere holdets hjerne.

 

Den karantæneramte Villa bliver sandsynligvis erstattet af Bojan Krkic der har vist, at han altid er der, når han får tilstrækkelig med spilletid. Man skal ikke hænge sig i at det hidtil ikke er blevet til scoringer fra den unge angriber denne sæson. For i sidste fase af seneste sæson fik han chancen og var parat. Således blev det til otte udslagsgivende mål, trods den knappe spilletid han fik. Bojan bliver en del af et tremandsangreb sammen med Leo Messi og Pedro.

 

Hvad defensiven angår, er der tvivl omkring Eric Abidal, som er gået glip af de seneste fire opgør grundet en rejse til Martinique med klubbens tilladelse for at være tilstede ved hans bedstefars begravelse. I fald Guardiola satser på franskmanden, er spørgsmålet om det bliver som midterforsvarer eller på hans gamle plads som venstre back, hvor negeren gentagende gange har udtrykt, at han føler sig bedre tilpas.

 

Mallorca har ikke scoret på udebane

 

Barça skal op imod en langt mere offensiv modstander end de seneste hold man har mødt, og som har gjort det vanskeligt at finde dybde. Michael Laudrups mandskab vil sandsynligvis driste sig mere end hvad Hércules, Sporting og Kazan havde mod til.

 

“Når du spiller med mange spillere inde i feltet, ender du med at score et mål før eller siden”, udtaler Laudrup der må undvære fem spillere grundet skader, hvilket særligt kommer til at gå ud over defensiven. Forsvarsspillerne Nunes, Ayoze og Corrales, midtbanespilleren Tuni samt angriberen Víctor bliver hjemme. Særligt ser det svært ud i venstresiden af forsvaret, hvor den danske træner må satse på den unge Kevin García.

 

Michael Laudrup har ikke ændret billedet af Mallorca der sidste sæson, selvom man kæmpede med om Champions League pladserne, var stærke hjemme og svage ude. Blot 16 af de 62 mål blev lavet udenfor ferieøen.

 

Mallorca har hidtil denne sæson ikke fået point på udebane. Laudrups hold har ikke engang scoret på fremmed græs. Man tabte 2-0 i Gijón og 3-0 imod Athletic i Bilbao. Hjemme har man derimod hentet to 2-0 sejrer over henholdsvis Osasuna og Real Sociedad samt uafgjort imod Real Madrid. Argentinske Fernando Cavenaghi, der lavede de to mål imod Real Sociedad bliver det store offensive håb.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 03-10-2010 08:41

 

Nyhedsoversigt