Bojan har modtaget lægernes tilladelse til at spille igen (2. oktober)

 

Bojan blev skadet 31. august i første ligakamp denne sæson imod Sporting på Camp Nou. Han er således gået glip af praktisk taget hele den hidtidige afviklede del af sæsonen. Først i går begyndte han at træne sammen med holdkammeraterne. Denne fredag modtog han så lægernes tilladelse til at kunne spille igen.

 

Sandsynligvis er Bojan ikke med fra start lørdag imod Almería (20 00). Men han kan udtages til kampen, hvis Pep Guardiola ønsker det.

 

De eneste spillere der er ude i forbindelse med opgøret imod Almería er Milito og Chygrynskiy. Det er bekræftet at Thierry Henry bliver udtaget. Men det er ikke sikkert at franskmanden skal spille.

 

Den eneste spiller fra Barça Atlètic der deltog i førsteholdets fredagstræning var Gai Assulin.

 

Pep Guardiola har stor respekt for lørdagens modstander: ”Hvis ikke vi spiller positionsspil, vil Almería med Piatti og Crusat fremme slå os ihjel. De er dræbende”, udtalte cheftræneren på pressemødet. ”Desuden er holdet nr. 5 på listen over dem der har indkasseret færrest mål. De er meget hurtige. Med så meget tomrum som vi efterlader bagude, så taber vi, hvis ikke vi holder orden”.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 02-10-2009 15:52

 

Nyhedsoversigt