Ten Cate vil have Ronaldinho til Chelsea (4. november)

 

Igen er der rygter om at Ronaldinho skulle være på vej til Chelsea. Denne gang skulle det ifølge Sport være Frank Rijkaards tidligere hjælpetræner Henk Ten Cate, som nu arbejder for London klubben, der forsøger sig.

 

Chelseas russiske førstemand Roman Abramovich skulle have spurgt andentræneren til hans mening om at få Ronaldinho indlemmet i Chelseas trup. Ten Cate var positiv. Hollænderen sammenlignede den situation Chelsea oplever netop nu med Barças for nogle år siden. Et hold med på papiret rigtig gode spillere men med elendig sejrsmoral. Måden at få de blå på ret kurs igen kunne være den samme som hos Barça. At hente Ronaldinho.

 

Abramovich har mange gange forsøgt at hente brasilianeren til Chelsea og er ved at være godt træt af dette. Ten Cate skulle dog have fået ham til at indse, at tingene måske nu er ved at ændre sig. Henk Ten Cate skulle også have sat sig i kontakt med spilleren.

 

Ronaldinho oplevede sine bedste år hos Barça sammen med Ten Cate. Da hollænderen rejste, begyndte Ronnies krise.

 

Når Chelsea er i stand til at betale en løn på 9 millioner euros pr. sæson til en forsvarsspiller som Johan Terry, hvor meget vil man så ikke kunne betale Ronaldinho? Henk Ten Cate hævder dog selv, at Chelsea aldrig har været interesseret i at hente Ronaldinho.

 

Under alle omstændigheder betaler Chelsea næppe frikøbsklausulen på 125 millioner euro.

 

Chelsea har desuden det trumfkort i ærmet, at Ronaldinho kan benytte sig af den berygtede paragraf 17 i FIFA’s regler for spillertransfers, som gør det muligt for ham at slippe fra Barça for bare 15 millioner euro, da han har været hos klubben i mere end tre år og underskrev kontrakten før han fyldte 28.

 

 

Denne nyhed er lagt på ElBarça.Dk 04-11-2007 07:25

 

Nyhedsoversigt