Barça møder Atlético Madrid i Copa del Rey (2. december)

 

Heldet var ikke med Barça ved lodtrækningen til ottendedelsfinalerne i Copa del Rey. Således skal catalonierne møde Atlético Madrid. Første opgør spilles 7. januar på Vicente Calderón og der bliver returopgør på Camp Nou 14. januar.

 

Sidste gang de to klubber mødtes, vandt Barça 6-1 tidligere denne sæson på Camp Nou.

 

Ud over denne konfrontation ser programmet for ottendedelsfinalerne ud som følger: Poli Ejido-Espanyol; Racing-Valencia; Osasuna-Athletic Bilbao; Sevilla-Deportivo; Real Unión-Betis; Mallorca-Almería og Sporting-Valladolid.

 

Ud over lodtrækningen til ottendedelsfinalerne, står det nu også klart hvem vinderne af de enkelte konfrontationer møder senere i turneringen. Den klub der trækker sig sejrende ud af konfrontationen mellem Barça og Atlético Madrid møder vinderen af Poli Ejido-Espanyol. Bliver det Barça imod Espanyol, afvikles første opgør på Montjuic 21. januar og returopgøret på Camp Nou den følgende uge (28. januar).

 

Finalen afvikles 13. maj, men man ved endnu ikke hvor.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 02-12-2008 04:19

 

Nyhedsoversigt