|
|
Cruyff klumme: 'Farvel til "man har ikke spillet imod
nogen"' (1. december) Af Johan Cruyff (El Periódico) |
Der er sejre og sejrer. Og den i lørdags, i Sevilla, er næsten
vigtigere for omgivelserne end for holdet selv. Mesterskaberne vinder man ikke
bare ved at besejre de store. Turneringerne vindes ved at hævde dig overfor
alle. Og der er mange flere små rivaler end store. 0-3 imod Sevilla var et
lille skridt til på en meget lang vej. Matematisk tre point. Ikke mere. Men tre
point som, grundet det fremviste spil og dominans, grundet modstanderen og
grundet skuepladsen, i et pennestrøg endte med dette evige omkvæd om, at Barça
ikke havde spillet imod ”nogen” frem til den dato. En gang til. Dem
der ikke er noget udgør den overvældende størstepart.
Hvis du tilhører frontfeltet, bliver det svært at du får en
vanskelig gruppe i det begyndende gruppespil i Champions League. Men du skal
hævde dig. Hvis ligakalenderen er som den er, skal du spille imod de store når
tiden kommer. Ikke før. Du er fire måneder inde i turneringen, du har spillet
22 kampe i alle turneringerne og du har levet op til forventningerne bedre end
nogen. Dette er det eneste faktum.
Culéns utålmodighed
Dette er en uge som skal nydes. En uge som, når man kender alt det
der omgiver Barça, for mange sågar vil føles lang. Fordi de ønsker at spille
imod Valencia allerede i morgen. Og imod Real Madrid i overmorgen. Når jeg
siger at lørdagens sejr for omgivelserne næsten er vigtigere end for holdet
selv, hentyder jeg netop til disse ekstreme ændringer i opfattelsen som man har
af holdet.
Når du vinder som du vinder i Sevilla, kamp 22, så ser man dig som
mester i alt: Liga, Copa del Rey og Champions League. Du samler en bunke point,
du fører an i mange statistikker både i
Den som ønsker at nedvurdere modstanderne, sejrene og målorgierne skal bare gøre det. Det er meget vanskeligt at
vinde så mange kampe og at score så mange mål. På en uge, to sejrer på to
vanskelige skuepladser, og en målforskel på otte. Den ene uden din topscorer i
Lissabon, og den anden med ham (Eto’o) i Sevilla. Og de to sejre var på
udebane. To som betyder ti triumfer i træk væk fra Camp Nou.
Ved I hvad det betyder? At holdene vil være meget bange for at
spille hjemme imod Barça. At den skræmmende magt som du allerede har hjemme,
med adskillige målorgier, kan bevirke mere respekt og
de mange forsigtighedsregler som alle vil tage overfor dig, når du besøger dem
på deres stadioner. Her er det nye. Og dette giver selvtillid til dig og
prestige overfor de andre. Fodboldmæssig prestige der er vundet meget hurtigt.
Så hurtigt at der endnu er ting tilbage der skal afpudses.
Anden halvleg i Sevilla blev en mesterlig lektion i hvordan man
hævder sig overfor en rival ved selv at have bolden og bruge den til at
bestemme. Ikke til at lave forsøg. Men der var også 20
minutter i første halvleg med adskillige mangler.