Hvem skal overtage Eto’os plads i front? (30. november)

 

Samuel Eto’o øgede med sit mål på Sánchez Pizjuán imod Sevilla sit antal scoringer i La Liga til 14. Med mindre Villa (11) søndag går amok for Valencia imod Betis, er camerouneren således sikret førstepladsen på Pichichi listen en runde til.

 

Samuel kan ikke være med, når Villa og resten af Valencia holdet kommer på besøg på Camp Nou i næste weekend. Det burde ikke blive noget problem med den brede trup Barça har. Og så kan man få kort-kontoen nulstillet for Eto’os vedkommende inden turen kommer til Real Madrid og Villarreal.

 

Men hvem skal overtage camerounerens plads i front? Bojan kunne være en mulighed. Det ville eksempelvis betyde, at Henry stadig vil kunne spille på venstrekanten. Sætter man Henry på 9’er pladsen, kunne Pedro eller Hleb overtage pladsen på kanten. Endelig kunne Hleb eller Gudjohnsen også spille Eto’os position. Kombinationsmulighederne er mange.

 

Hvad skal Pep vælge? Deltag i afstemningen på Barça.Dk.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 30-11-2008 02:17

 

Nyhedsoversigt