Barça besejrede Sevilla 0-3 (30. november)

 

Barça fik tre point i sin første test imod de direkte rivaler i toppen af ligaen med en 0-3 sejr over Sevilla på Sánchez Pizjuán takket et mål af Eto’o og to af Messi. De blårøde er således seks point foran Real Madrid der tidligere lørdag aften tabte til formstærke Getafe.

 

Guardiolas drenge havde kampen igennem bolden i besiddelse det meste af tiden. Herved tvang man Sevilla til at spille på kontra.

 

Samuel Eto’o åbnede scoringen i 19. minut. Xavi forsøgte at spille bolden til Alves der ikke nåede den. Eto’o samlede den op og midt mellem Sevilla forsvarsspillerne i straffesparksfeltet sendte han bolden over stregen og op i nettaget. Hør det.

 

0-1 ændrede ikke Sevillas taktik. De ventede stadig på Barça på deres banehalvdel og håbede på kontramuligheder. Målmand Palop frelste ved flere lejligheder andalusierne fra et mere ydmygende nederlag. Alves på dødbold (58') og Messi (67') kunne have øget.  Kanouté havde sit holds bedste forsøg umiddelbart inden pausen, hvor han ramte overliggeren. Umiddelbart herefter var Luis Fabiano tæt på.

 

Barça dominerede endnu mere i anden halvleg. Selvom man følte at catalonierne havde godt greb om tingene, kom næste scoring først i 78. minut. Xavi fandt med hovedet Messi som fik bolden under kontrol og sendte den omgående med venstrebenet ind bag Palop. Hør det.  

 

Da man var ved at indstille sig på 0-2 fik vi et sidste mål til at gå i seng på. På et kontraangreb fandt Alves med en præcis lang aflevering Messi i dybden. Palop kom ud imod ham. Argentineren brugte sin hurtighed til at slippe fra målmanden og sendte bolden i det tomme mål.

 

Således blev det til tiende sejr i træk. Men Eto’o fik sit femte gule kort og står over i næste kamp imod Valencia.

 

0-Sevilla FC: Palop; Mosquera, Squillaci (Renato, m.74), Escudé, Fernando Navarro; De Mul (Diego Capel, m.53), Fazio, Maresca (Romaric, m.63), Adriano; Kanouté og Luis Fabiano.

3-FC Barcelona: Víctor Valdés; Daniel Alves, Piqué, Márquez, Puyol; Xavi (Gudjohnsen, m.87), Touré Yaya, Keita (Sergio Busquets, m.75); Messi, Henry (Hleb, m.90) og Eto'o.

Mål: 0-1, Eto'o (19'). 0-2, Messi (78'). 0-3, Messi (92').

Dommer: Alberto Undiano Mallenco (Navarro). Udvisning på direkte rødt: Luis Fabiano (m.85) grundet en albue imod Sergio Busquets. Gule kort: Eto'o (m.31), Márquez (m.62) og Piquet (m.76).

Tilskuere: Omkring 45.000 på et næsten fyldt Estadio Ramón Sánchez Pizjuán.

Spilledato: 29. november 2008.

 

f

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 30-11-2008 01:06

 

Nyhedsoversigt