Ibrahimovic sørgede for sejr over Real Madrid (29. november)

 

Et enkelt mål af Ibrahimovic gjorde at Barça vandt El Clásico. Guardiolas hold, som spillede de sidste 25 minutter med en mand mindre, genvandt således førstepladsen fra Real Madrid.

 

Pellegrinis mandskab spillede uden angst fra start, og hurtigt så man at de ikke var kommet til Camp Nou for at lukke sig inde bagude. Efter et kvarter havde de to hold vist at de begge ønskede de tre point. Barça nåede flere gange op til modstanderens straffesparksfelt, men Real Madrid var meget farlige på kontra. Et eksempel var et skud i 19. minut fra Cristiano Ronaldo. Men heldigvis kom Valdés’ højre ben i vejen.

 

Real Madrid udnyttede fløjene til at forvolde skade, mens Guardiola krævede at hans folk skulle presse bedre. Efter en halv times spil havde Real Madrid således opnået at ødelægge Barças typiske spillestil, og det var vanskeligt for de blårøde at få spillet til at glide. Med en Henry der konstant var i off side, tog Messi og Iniesta sig af at sætte en sikker Casillas på prøve. Med 0-0 nåede man til 1. halvlegs ende.

 

Kort efter pausen kom Ibrahimovic ind i stedet for Henry. Franskmanden havde aldrig fundet måden til at bryde Madridklubbens defensiv, og Guardiola håbede at svenskeren ville være løsningen. Bingo. For i 56. minut sendte Alves en aflevering der gav Ibrahimovic mulighed for at blive den store imod Casillas. Hør det.

 

Foran på måltavlen fik Barça bedre styr på spillet. Men i 62. minut blev Busquets udvist, fordi han berørte bolden med en hånd. Overtalssituationen gav Real Madrid blod på tanden til at træde på speederen og udnytte de 25 minutter der manglede. Pellegrini tog Ronaldo ud og satte Benzemá ind og efterfølgende også Raúl. Men Barça spillede bedre med ti og lod tiden gå imod et Real Madrid der i feltet ikke kom til alverden. I 90. minut fik udeholdet Diarrá udvist. 10 imod 10 tog Barça de tre point hjem.

 

1 - Barcelona: Valdés; Alves, Puyol, Piqué, Abidal, Xavi, Sergio Busquets, Keita (Touré Yaya, min.66), Messi, Iniesta og Henry (Ibrahimovic, min.51).

0 - Real Madrid: Casillas; Sergio Ramos, Pepe, Albiol, Arbeloa (Raúl, min.75), Lass Diarra, Xabi Alonso, Kaká, Marcelo, Cristiano Ronaldo (Benzema, min.66) og Higuaín.

Mål: 1-0, m.56: Ibrahimovic.

Dommer: Undiano Mallenco. Gule kort: Arbeloa (min.34), Albiol (min.41), Pepe (min.69) og Marcelo (min.79) samt udvisning af Sergio Busquets grundet to gule kort (min.50 og 63) og Lass (min.48 og 90).

Tilskuere: 97.132 på Camp Nou.

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 29-11-2009 22:11

 

Nyhedsoversigt